Mourning Beloveth er fra Irland og har åbenbart udgivet en lille håndfuld albums før det herunder anmeldte aktuelle udspil ”A Disease for the Ages”, men disse udgivelser har helt og aldeles unddraget sig min opmærksomhed. Efter at have hørt ”A Disease for the Ages” tror jeg godt jeg ved hvorfor...

Sagen er nemlig den at undertegnede kun i ret overfladisk grad stadig følger med i den helt tunge death/doom genre, der havde sin storhedstid i starten af 90’erne med stilskabende grupper som bl.a. Paradise Lost, My Dying Bride og Anathema. Der kommer sikkert stadig spændende og udfordrende udspil i genren, men de fleste er i mine ører håbløst fanget i fortidens meget snævre definition af hvordan stilen bør og skal udføres, og her tror jeg at problemet i forhold til at få kursorisk interesserede death/doom fans som undertegnede til at ’opdage” et band som Mourning Beloveth skal findes.

Sagen er nemlig den at ”A Disease for the Ages” er et dødhamrende traditionelt death/doom album, der i og for sig ligeså godt kunne være udgivet i 1992 som i 2008, og det faktum vil sikkert begrænse bandets udbredelse udenfor en mere snæver kreds af konservative death/doom connaisseurs. Hvilket egentlig er en skam, for uagtet Mourning Beloveths i sandhed meget lidt genreeksperimenterende natur, mestrer de på ”A Disease for the Ages” rent faktisk stilens vedtagne virkemidler til fingerspidserne: 5 meget lange, dystre og atmosfæreskabende numre med elegiske, klagende guitarmelodier og dybe growls ovenpå en blytunge og monoton rytmisk bund.

Det eneste overraskelsesmoment ved albummet er faktisk de få indslag med en mere højstemt, ren vokal, der giver mindelser om finske Reverend Bizarre (R.I:P.), og som dukker op kortvarigt på numrene ”The Sickness” og ”Trace Decay” og krydrer udtrykket smule, men ellers er ”A Disease for the Ages” som sagt et yderst kompetent men lidet overraskende album, der som nævnt realistisk set nok mest vil henvende sig til svorne death/doom fanatikere. Disse vil til gengæld med meget stor sandsynlighed nyde Mourning Beloveths traurige tyngde i fulde drag. – Byrial

Kom med kommentar i vores FORUM