mortician - domian of death |
| Karakter | Udgivet | Genre | Selskab | Producer |
| C | 28.05.2001 | Death/Grind | Relapse/MNW | Roger Beaujard |
| Hvad Mortician præcis har gang i, står lidt uklart for mig. Denne skive med 2-mandscomboen er sgu en underlig omgang, og især produktionen er med til at spolere oplevelsen. De programmerede trommer smadrer forvildet derudaf i et tempo, der er uden for menneskelig rækkevidde. Vokalen er håbløs, og det er så meget distortion på bassen, at den fuldstændig mister sin tyngde, og blot lægger som en irriterende summen i lydbilledet. Ikke et særligt godt grundlag! Hvad bassen mangler i tyngde, har guitaren dog i overflod. Den er stemt langt ned i Helvede, og er egentlig ret fed, men det kan næppe redde denne skive, selvom de tunge riffs fungerer ret godt. Stilen er Death/Grind med ultratunge passager, men det er ikke udpræget original eller velspillet, så brug hellere dine sparepenge et andet sted. -bo |