Da Mörk Grynings debutalbum ”Tusen År Har Gått” udkom i 1995 var jeg imponeret over deres lunefulde, kolde men alligevel ret melodiske form for black metal, men de efterfølgende par albums fra bandets side lød i mine ører lidt for meget som blege kopier af den overbevisende debut.
Mörk Gryning synes dog med deres fjerde udgivelse ”Pieces of Primal Expressionism” at have indset at forandring fryder, for pludselig springer bandet ud i en anderledes moderne og frisk lydende opdatering af deres hidtidige black metalliske lydbillede.

Første skæring på albummet ”The Sleeping Star” fremturer som titlen lidt antyder med et spacy, astralt-lydende touch der bringer mindelser om de sidste par Samael albums, mens den efterfølgende ”The Cradle of Civilization” kombinerer mere straight ahead black metal med et smuk, melankolsk indslag for solo-violin med et udsøgt resultat til følge. På det tredje nummer ”Perpetual Dissolution” er vi næsten over i melo-death territoriet med ultra-melodiøst guitarspil og flotte vokal-harmonier på omkvædet. Mörk Grynings holder sig dog heldigvis på den rigtige side af det banale modsat hovedparten af dagens aktører på melo-death scenen.

Herefter alternerer Mörk Gryning behændigt mellem både mid-tempo skæringer og mere hæsblæsende ditto, hele tiden med melodien og det moderne udtryk i behold og uden nødvendigvis at behøve at gå amok i demonstrativ eksperimentation af den grund.

I øvrigt har Mörk Gryning begået den genistreg at få Daniel Bergstrand til at producere ”Pieces of Primal Expressionism”, og Bergstrands patenterede laserskarpe og kompakte lydbillede passer som fod i hose til Mörk Grynings moderne tilgangsvinkel til den sortrandede metalgenre.

Selvom ”Pieces of Primal Expressionism” måske ikke er noget mesterværk, og selvom jeg nok stadig af nostalgiske årsager foretrækker ”Tusen År Har Gått”, har Mörk Gryning dog forstået at udvikle og opdatere deres udtryk, så deres eksistens på metalscenen anno 2003 atter synes berettiget. -byrial

Kom med kommentar i vores FORUM