At Portugal kan fostre et metalnavn af denne kaliber, der på ingen måde har problemer med at begå sig internationalt kan måske lyde overraskende. Men Brasilien gjorde jo det samme med Sepultura, så det er for længe siden bevist, at den slags fordomme ikke holder. Med det samme Moonspell starter rotationen på anlægget, står det lysende klart at der her er tale om dedikerede og professionelle musikere af meget høj klasse. ”Memorial” er da også deres 7. studiealbum og må betragtes som et lille mesterværk.

Moonspell falder ikke på noget tidspunkt i nogle af de faldgruber der findes, så snart vi taler gotisk metal. Virkemidler som kirkeorgel, kor og stormvejr er tilpas doseret med en hårdere tilgang til genren end gennemsnittet. Dette hænger sammen med forsanger Fernando Ribeiros vokal der overvejende består af en slags growl, der lyder i retning af Mark Hunter fra Chimara. Men samtidig varierer han det lige til pas med andre udtryk, som det især kan høres på ”Sons Of Earth” og ”Saguine” og ikke mindst den orkestrale ”Once It Was Ours!”. 

Kompositionerne er i konstant fremdrift, uden at de mister et fælles drive. Melodiske uden at blive ordinære, og også med masser af guf for headbangerfolket. Albummet fremstår som ét værk, der hele tiden byder på nye ting til at pirre nysgerrigheden. Og kulminerer med ”Luna”, der godt nok hører til i den blødere ende af pladen, men samtidig næsten indeholder alle ”Memorials” elementer i ét. 

Rytmesektionen er supertight, og produktionen er helt i top. Dét her er afstemt vellyd og her vil jeg fremhæve trommerne, der lyder meget som på Metallicas sorte album. I det hele taget er meget svært at finde svagheder på dette meget stærke udspil, der især henvender sig til fans af My Dying Bride og Saturnus uden på noget tidspunkt at være et plagiat. Gracias Amigos! -simon

Kom med kommentar i vores FORUM