moonspell - darkness and hope

Karakter	Udgivet	Genre	Selskab	Producer
CCCC	27.08.01	Gothic Metal	Century Media/Nordic Metal	Hiili Hiilesmaa

Efter at Moonspell, på forrige album "The Butterfly Effect", valgte at dyrke en mere industriel og rå lyd (med klare referencer til Marilyn Manson på især titelnummeret) vender de på "Darkness and Hope" tilbage til den gotiske metal fra "Irreligious" og "Sin/Pecado". Og det er personligt en udvikling jeg er glad for da jeg fandt "The Butterfly Effect" ualmindelig kedelig. Det skal siges at jeg, i modsætning til mange andre, faktisk godt kan lide "Sin/Pecado" albummet. Efter mange gennemlytninger faldt det hele langsomt på plads. Man skal dog ikke forvente en ny klassiker som "Wolfheart", de tider er for længst forbi for Moonspell. "Darkness and Hope" er nok det mest homogene album de portugisiske gutter nogensinde har udgivet og det er både godt og skidt. Man kan godt komme savne variationen fra deres tidligere albums da hele albummet er meget enslydende og der ikke er nogen numre der skiller sig meget ud fra mængden. Der savnes helt sikkert et "hit" som f.eks. "Opium" eller "Alma Mater" var det i sin tid. Alligevel må "How we became Fire", "Than the serpents in my arms", "Nocturna" og "Rapaces" fremhæves som fede numre. Specielt førstnævnte skiller sig ud med sin velskrevne basgang i verset.  Sidste nummer på pladen "Os Senhores da Guarra" er et, ikke helt vellykket, men meget ambitiøst, covernummer af det portugisiske verdensmusik orkester MadreDeus. Visse dele af nummeret fungerer godt, mens at andre får en til at krumme tæer. På den amerikanske version af pladen er der istedet et cover af Ozzy’s "Mr. Crowley". Der findes desuden et "box-set" version som indeholder begge numre foruden nogen musikvideoer.  Lyden er meget organisk og der er masser af plads til alle instrumenterne i lydbilledet og for engang skyld kan man faktisk høre bassen. Det er også åbenlyst at det er Hiili Hiilesmaa der har produceret albummet da lyden minder meget om den lyd han har givet HIM og Sentenced.  Pladen viser at Moonspell er ved at være på rette spor igen, men de skal alligevel oppe sig for at nå tilbage til fortidens storhed! Som det er nu fremstår albummet som et resultat af hårdt slid kombineret med godt håndværk i stedet for guddommelig inspiration. -dave Kom med kommentar i vores FORUM