Forsangeren for kult-bandet S.O.D., den semi-legendariske ”fist-banging maniac” Billy Milano, er tilbage på scenen med sit helt personlige band M.O.D. (Method of Destruction), og det markeres med det nye album ”The Rebel You Love to Hate”. Spørgsmålet melder sig desværre, om Milano ikke havde stået sig bedre ved at have ladet M.O.D. ligge i dvale på ubestemt tid…

Det første nummer ”Wigga” skal tydeligvis være en sarkastisk musikalsk kommentar til Eminem som person og kunstner, men ender i mine ører i stedet med at udstille M.O.D. selv, idet nummeret lyder som Kid Rock på en dårlig dag. Gud bedre det!

Okay, man trækker da af og til på smilebåndet over den gode Mr. Milanos bevidst konfrontationssøgende og politisk ukorrekte ”lyrik”, men for det meste lyder ”The Rebel You Love to Hate” desværre lidt for meget af rutine og genbrug af gamle jokes.

Jeg mener, hvad skal vi med numre som ”Makin´ Friends is Funny” og ”Ass-ghanistan” når vi allerede har en klassiker som ”Speak English or Die” og ”Fuck the Middle East” fra det første S.O.D. album? Det lugter efter min mening unægtelig lidt for meget af mangel på gode ideer. 

Ellers tager et nummer som ”De Men of Stein” pis på Rammstein, mens ”Rage Against the Mac Machine” er en slet skjult ironiseren over RATMs frelste budskaber.

På nær den omtale ”Wigga” og den lallede ”Get Ready” er ”The Rebel You Love to Hate” rent musikalsk set egentlig ganske udmærket, hvis man vel at mærke er til den primitive, old-school cross-over/metal-core lyd som man kender den fra bands som Merauder, Crumbsuckers og Pro-Pain, og i øvrigt har albummet, der efter al sandsynlighed er optaget i Billy Milanos eget Big Blue Meenie Studio, fået en tilpas chunky og fed produktion.

De otte regulære skæringer på albummet sniger sig kun lige med nød og næppe over de 30 minutters spilletid, hvorefter resten af albummet ellers fyldes ud med en håndfuld totalt intetsigende og mildt sagt overflødige alternative versioner af de i forvejen ikke vildt ophidsende føromtalte numre. Har du nogensinde hør udtrykket ”at springe over hvor gærdet er lavest”, Mr. Milano!?!

”The Rebel You Love to Hate” er måske ikke en total kunstnerisk dødssejler, men sandt for dyden heller ikke en udgivelse der vil sætte metalverdenen i brand som S.O.D.s ”Speak English or Die” gjorde det i sin tid. Dertil lugter og lyder M.O.D.s nye album simpelthen for meget af genbrug af gamle jokes og repræsenterer heller ikke just hidtil uprøvede musikalske ideer. -byrial

Kom med kommentar i vores FORUM