minsk - the ritual fires of abandonment
Karakter Udgivet Genre/Stil Selskab Producer
CCCC 26.02.07 Psykedelisk post-hc Relapse/Target Parker
 

I lighed med Rwake er Minsk et nyt band på Relapse Records. Tilmed har Rwake udgivelsen ”Voices of Omens” og det nye Minsk album ”The Ritual Fires of Abandonment” samme release-date, og følgelig modtog undertegnede da også begge promoer på samme tid. Sat op overfor det begsorte og sludgy univers af indavlet ondskab der synes at sive ud af hver en pore fra Rwake albummet, kom ”The Ritual Fires of Abandonment” med sit noget mere svævende og subtile udtryk til uforskyldt at virke underlig klejn i forhold til ”Voices of Omens”. Med Rwake ude af kroppen fik jeg dog efterhånden mod på for alvor at dykke dybere ned i ”The Ritual Fires of Abandonment”, og det viste sig langsomt men sikkert at være en god investering, for Minsk har sine helt egne uomtvistelige kvaliteter.

Hvis man synes numrene på ”Voices of Omens” var lange, presser Minsk lige citronen endnu en smule på ”The Ritual Fires of Abandonment”, der trods en spilletid på 1 time kun indeholder 6 kompositioner! Den i Minsk sammenhænge ret korte ”White Wings” er albummets mest direkte og heavy nummer og derfor også umiddelbart det mest fængende, men min favorit er nu alligevel den 14 minutter lange ”The Orphans of Piety”, der gør brug af en klagende saxofon, der giver mindelser om nogle af de mere drømmende passager på Yakuzas sublime ”Samsara” album fra sidste år. Også på den massive og i omegnen af et kvarter lange afsluttende ”Ceremony Ek Stasis” kommer saxofonen i spil igen på ideel vis sat op imod noget dejligt luftigt percussionarbejde.

Genremæssigt ville man vel forsøge at rubricere Minsk som et psykedelisk post-hardcore band, men det er egentlig at begrænse bandets eklektiske udtryk unødigt; elementer fra doom, jazz og indie synes også at indgå naturligt i Minsks musikalske værktøjskasse. Produktionen er i øvrigt blevet vellykket; lyden er tilpas æterisk og velopløst i de afdæmpede passager og tilsvarende kvælende tung og forvrænget, når Minsk for alvor skruer bissen på. Manden bag produktionen er da også Sanford Parker, som man kender fra både Pelican og Unearthly Trance; bands som såmænd har ret mange musikalske karakteristika til fælles med Minsk.

Et par små forbehold afholder ”The Ritual Fires of Abandonment” fra at komme helt op at ringe hos undertegnede; det korte og ret ligegyldige mellemspil ”Mescaline Sunrise” bidrager ikke rigtigt med noget af værdi og kunne med fordel have væres droppet, og på et par af numrene, især den 13 minutter lange åbner ”Embers”, bliver opbygningen af stemning i mine ører lidt for omstændelig og en smule langtrukken. Man ville måske også med nogen ret kunne indvende at Minsk læner sig lige lovligt meget op af udtrykket fra Neurosis i perioden omkring ”Times of Grace” og ”A Sun That Never Sets” udgivelserne, men når alt kommer til alt opvejer de positive aspekter ved ”The Ritual Fires of Abandonment” tifold de negative; Minsk er vældigt ferme til at fusionere det tribalt tunge med det eftertænksomt drømmende, og albummet er mere end værdigt til at bære Relapse Records’ emblem som kvalitetsstempel. Det skal i lighed med Rwake blive spændende at følge Minsk fremover. CCCC½ -byrial



 

















Kom med kommentar i vores FORUM