|
Danske Mercenary er på gaden med deres anden ofring "Everblack". Skiven indledes på
glimrende vis af titelnummeret og "Seize the Night", men det er ligesom at Mercenary
forsætter lidt for meget i samme rille på resten af pladen, hvilket bliver en anelse
kedeligt i længden. Ydermere bruger de også meget det samme groove, eller tempo om man vil.
Stilen er en slags tung udgave af "Svenskerstilen" Melo-Death, dog uden at være udpræget
svensk i sit udtryk, men også fint inddrages Thrash-elementer fra bl.a. Nevermore. Dette giver
sig også udslag i vokalen, der veksler mellem Kral's dybe growl og skrig over i Mikkels
melodiske sang, der ikke er helt ulig Warrel Dane's (Nevermore).
"Everblack" er på mange måder en god og velkomponeret omgang tråd, men eftersom mange af
ligger på omkring 6-7 min. så går der tit lidt selvsving i den. Mercenary prøver rigtig
mange ting af, både i form af afdæmpede og mere up-tempo passager, men jeg savner nu nogle
rigtig smæk-på riffs til at bryde op i det "slæbende" udtryk bandet for det meste bevæger
sig omkring.
Mht. til lyden så har de fået sig en god indpakning med i købet, dog er jeg ikke så
begejstret for trommelyden, men det er nu ikke noget der ødelægger helheden.
Ganske fedt udspil, og den lidt fedtede karakter skal ikke misforstås, men blot tages som
udtryk for at denne stil ikke får mig helt frem i skoene. -bo
Kom
med kommentar i vores FORUM
|