Merauder er tilbage! Siden deres fede semi-klassiske debut ”Master Killer” fra 1995 har Merauder i den mellemliggende periode kun formået at udgive den relativt skuffende ”Five Deadly Venoms” fra 1999, men med ”Bluetality” er disse old-school metal-core veteraner til min store overraskelse og udelte begejstring nu pludselig tilbage på scenen i tydelig topform!

Når man taler om metal-core anno 2003 tænker man gerne på en blanding af hardcore og Svensk melo-death og/eller grind-passager, men denne beskrivelse passer ikke på Merauder, næh nej, Merauder spiller metal-core som den oprindeligt lød i kølvandet på klassiske cross-over bands som Carnivore, S.O.D., Crumbsuckers og senere Pro-Pain.

Det vil sige et nærmest fifty-fifty mix mellem traditionel NYC hardcore á la Madball og så tunge, chunky metal-riffs i bedste Slayer stil, der lige tilføjer en ekstra dosis testosteron til den i forvejen storskrydende old-school macho-musik, som Merauder er kendt for at praktisere.

“Bluetality” er et konceptalbum, der rent tekstmæssigt kredser omkring politi-brutalitet i Merauders hjemstavn Brooklyn, og på en blegfed dansker som undertegnede, der er vant til at se politiet hjælpe gamle damer sikkert over gaden, virker det måske lidt søgt og endimensionalt over et helt album, men det passer vel egentlig ret godt til Merauders vrisne og rebelske cross-over hybrid mellem NYC hardcore og tung metal.

Første nummer ”No Warning” er det perfekte eksempel på hvad Merauder gør bedst; simple crunchy riffs og et ondt groove kombineret med et let genkendeligt omkvæd, og dette udlæg følges godt op på de følgende skæringer som titelnummeret, ”Believe”, ”Bleeding Wounds” og især ”Again”, som ligeledes scorer mange point på ”skråle-med”-skalaen på grund af deres umiddelbare catchiness og vredladne tyngde.

Først hen imod slutningen på albummet slår manglen på variation lidt igennem, og Merauder mister lidt pusten; især på det afsluttende nummer ”Underground Girl”, hvor frontmand Jorge Rosado forsøger sig med lidt mere ”følt” skønsang, hvilket ikke falder så heldigt ud; men ellers har han den perfekte vokal til Merauders ”Macho-core”, da han lyder SERIØST knotten, lidt som en Grizzly-bjørn der uforvarende er blevet vækket for tidlig af sin dvale.

Apropos førnævnte S.O.D. og Pro-Pain, så er ”Bluetality” produceret af Billy Milano fra S.O.D. i dennes Big Blue Meenie studier og den tidligere Pro-Pain og MOD trommeslager Dave Chavarri er kommet med i line-uppen, så alle de ydre omstændigheder for at opnå den ønskede ”street-credibility” er i skønneste orden.

Merauder er egentlig et ret primitivt band både tekstmæssigt og musikalsk, men til gengæld fremtræder de brutalt ærlige og med total kontrol over deres virkemidler; de ved lige præcist hvordan denne musikstil skal udføres for at opnå maksimal effekt; man tror med andre ord på at vi virkeligt har at gøre med nogle utilpassede rødder fra Brooklyns gader. 
”Bluetality” er efter min mening ikke helt på højde med debuten ”Master Killer” men en klar forbedring i forhold til ”Five Deadly Venoms”, og jeg skal være den første til at ønske Merauder velkommen tilbage på scenen. -byrial

Kom med kommentar i vores FORUM