my dying bride - the dreadful hours

Karakter Udgivet Genre Selskab Producer
CCCC 22.10.2001  Doom  Peaceville/Nordic Metal --
 
Så er de britiske Doomdæmoner i My Dying Bride tilbage med det 7. kapitel i deres sorgmodige og onde rejse igennem livets skyggeside. Lad det være sagt på forhånd dette album er FEDT. Absolut et af årets højdepunkter på den europæiske Metal scene sammen med Katatonia, Emperor, Dimmu Borgir og Opeth.

MDB kører den sikre og ganske fortrinlige Doom-stil albummet igennem uden de helt store overraskelser. Tidligere tiders innovative udflugter er blevet begrænset, istedet søger bandet en brutalitet i udtrykket, som ikke er hørt siden debutten "As the Flower Withers" fra 1992.

Elementer af Old-sKool Death Metal er perfekt indarbejdet i de ekstrem sorgmodige konstruktioner. Dyrk blot den hypergrumme "Black Heart Romance", der sammen med titelnummeret og "Le Figlie della Tempesta" udgør de klare højdepunkter på albummet.

Forsanger Aaron Stainthorpe viser hele vejen igennem sit enorme talent, især via evnen til at varierer udtryksform. Man kan godt savne den gamle violin ind imellem og genindspillingen af "The Return of the Beautiful" er desværre lidt overflødigt. Ellers har vi her et Monster af et album, som enhver fan af sort og dyster musik bør anskaffe sig. -dave/and


Kom med kommentar i vores FORUM