maypole - burning in water, drowning
in flame |
| Karakter | Udgivet | Genre/Stil | Selskab | Producer |
| CC | 2003 | Hardcore | GSR/North Post | Tony de Block |
|
Oldschool hardcore kan være ekstremt charmerende og energisk, når stilen håndteres med sikker hånd, men Hollandske Maypole har desværre ikke været grundige nok med at komme helt rundt i alle hjørner og kanter på denne GSR genudgivelse af deres andet album. Faktisk har bandet været i gang siden ’94, men havde jeg ikke det faktum på skrift foran mig, ville det ærlig talt være lidt svært at tro fuldt og fast på, da en god sjat af skæringerne stadig lyder alt for klichéprægede og egentlig bare resulterer i tør knasen frem for velmægtig og tilfreds smasken. Enkelte højdepunkter passeres dog på vej ned af majstangen, og de er til gengæld helt ok som små snacks med hårde, sunde kerner, der sætter godt gang i systemet. ”Now is Today” sparker fra sig som en hingst i brunst, og Sublime coveret ”Date Rape” byder på en velfortjent afveksling hen mod slut, men ellers er det så som så med de virkelige guldkorn. Under standard af en GSR udgivelse at være. - guldmann
|