marilyn manson - holy wood

Karakter Udgivet Genre Selskab Producer
CCCC 14.11.00 Industrial Interscope Marilyn Manson

 

Trilogien som startede med "Antichrist Superstar" og fortsatte over "Mechanical Animals" har nu fået sin afslutning. Nemlig "Holy Wood". Hovedpersonen i konceptet er figuren Adam Cadmon, som igennem historien rejser mod et endeligt forfald. 

Efter den rockede og meget lyttervenlige "Mechanical Animals" er Manson nu søgt tilbage mod det knivskarpe udtryk fra "Antichrist", dog uden af blive helt så kompromiløs, som han var på gennembruddet. "Holy Wood" kan ses som et kompromis mellem de to forgængere. 

Hvilket også er pladens største problem. Selvom den består at 19 solide og stærke numre, så kommer de aldrig helt op og ringe. Der er ikke gemt en nye superhymne for den utilpassede amerikanske ungdom eller en storladen ballade til illustration af en verden i forfald. Til gengæld er der en række sange, som hele tiden ender med at lige ved og næsten.

Misforstå mig ikke jeg syntes "Holy Wood" er en fed plade med masser af muligheder for fordybelse. Men havde man regnet med en musikalsk revolution, som i høj grad var tilfældet på de to første dele af trilogien, så må man lede forgæves. Der bliver genbrugt lige rigeligt af de tidligere ideer til at det bliver rigtigt originalt.

Åbneren "Godeatgod" er en gusten intro, som varsler noget foruroligende. Desværre formår de følgende numre ikke helt at leve op til indgangsbønnen. Ellers glimre "Target Audience" og "The Death Song" som seje rocksange. Mens "In the shadow of the valley of death" , "Coma Black" og ikke mindst "Valentines Day" imponere med deres dystre fortællinger. -and