Norske Madrugada høstede masser af kritikerroser med deres debutalbum ”Industrial Silence”, der bød på melankolsk og stemningsmættet, men dybt traditionelt konstrueret rock, og bandet opbyggede rimelig hurtigt en anseelig fanskare i Skandinavien. Opfølgerne ”The Nightly Disease”, der var en smule mere dyster og til tider ligefrem støjende, var flere anmeldere ikke lige så begejstrede for. Nu er Madrugada så klar med deres tredje album, der bærer titlen ”Grit”. 

Man kan rolig sige at Madrugada på det nye album er blevet endnu mere støjende og den primære inspiration lyder nu til at komme fra f.eks. Iggy Pop and the Stooges i stedet for The Doors og Nick Cave. I det hele taget passer bandet fint ind i bølgen af lige-ud-af-landevejen guitarrockbands der hærger for øjeblikket og blandt andre tæller The Strokes og The Datsuns. Madrugada er dog en del mere interessante end førnævnte, hvilket ikke mindst skyldes den karismatiske forsanger Sivert Høyems fantastiske stemme, men også Robert Burås dynamiske guitarspil er medvirkende til at gøre ”Grit” til en lytteværdig plade. Numre som den majæstetiske ”Majesty” og ”I Don’t Fit” peger tilbage mod Madrugada som vi kender dem fra de forrige plader, mens den fede ”Blood Shot Adult Commitment” og ”Ready” er repræsentanter for deres nye, mere beskidte, stil. 

I starten var jeg ret skuffet over albummet, men efter at have stiftet bekendtskab med de nye sange live begyndte jeg dog at se anderledes på det, da det helt klart er her at de for alvor kommer til deres ret. ”Grit” er et album der vokser med tiden, men stadig ikke helt lever op til forventningerne. -dave

Kom med kommentar i vores FORUM