madrigal – i die, you soar |
| Karakter | Udgivet | Genre | Selskab | Producer |
| CCC | 24.09.2001 | Gothic Metal | Nuclear Blast/VME | Anders Friden |
| Madrigal er blevet lanceret som det nye store håb inden for den gotiske metal og bandets debut album ”I Die, You Soar” indeholder da også alle de typiske ingredienser inden for genren: både ren og growlet vokal (dog mest af førstnævnte), melodiske guitarer, svulstige keyboardflader o.s.v. Albummet lyder meget hen ad ældre Paradise Lost omkring ”Draconian Times” blandet med lidt Amorphis dog uden deres eksperimenterende tilbøjeligheder. De 8 numre på pladen fungere alle godt, de er velskrevne og musikerne er alle kompetente nok, mens forsangerens vokal dog lyder lidt anstrengt til tider, men numrene har en tendens til at være glemt så snart pladen er slut på trods af at nogen af dem faktisk er rimeligt fængende f.eks. "Enticed". Det hænger måske sammen med at pladen er håbløst uoriginal. Det hele er simpelthen hørt før og også bedre. Personligt vil jeg hellere sætte mine penge på vores egne The Loveless som det næste store navn på den gotiske metal scene. -dave Kom med kommentar i vores FORUM |