Oven på en kortere pause er Madball på banen atter igen, og så behøver de rutinerede hardcore fanatikere da ikke at vide mere, vel? Men alt imens de spæner ned for at plukke det nye materiale ned fra hylderne, må jeg nok hellere fortsætte for resten af Jer, så jeg ikke selv slipper alt for let…

Som en anden Andy Anderbilt vil jeg godt æde min gamle hat, hvis der skulle komme én eneste klage over falsk varebetegnelse, nu hvor Madball har valgt titlen ”N.Y.H.C. EP” til deres nye appetitvækker, for det er lige, hvad det er. Fra slutningen af 80’erne og op gennem 90’erne var de i allerhøjeste grad med til for alvor at udbrede og forstærke den klassiske new yorker stil, og det skal ikke være nogen hemmelighed, at de med gudeskiver som ”Set It Off” og ”Demonstrating My Style” virkelig fik tændt op under min egen lyst til at udforske hardcore som genre til bunds.

Matt Henderson, der selv spillede guitar i bandet i en længere periode, har produceret de nye numre, så han varetager selvfølgelig opgaven uden nogle forsøg på dumsmarte ændringer i hvordan det hele skal fremstå. Både bandet og deres fans ved, hvordan Madball skal lyde, og der er heller ingen slinger i valsen der på de tre nye numre og ”Para Mi Gente”, som er en genindspilning af klassikeren ”Pride (Times are Changing)” med en ny tekst på spansk. Oprigtigheden er som altid i førersædet, og det er en af de ting, jeg især stadig elsker Madball for.

Levetiden på denne her lille satan forøges yderlige, hvis man lige smider skiven en tur i computeren, for selvom der ikke skiltes voldsomt med det i coveret, gemmer der sig faktisk her et fint videoportræt af bandet samt en live video, og da spilletiden svinger op på lidt over tyve minutter i alt her, ser jeg ingen grund til at klage. Det er et glimrende indblik i, hvad motiverer dem, og der bliver skam også tid til en lille røverhistorie eller to.

Tungt, fyldigt, velsvingende! En ret sikkert indikation om at Madball stadig langt fra er nogle afdankede gamlinge, der lige skal klemme lidt andenrangs materiale ud inden pensionsalderen nås. Nu kan jeg ikke andet, end at glæde mig til de serverer et nyt fuldlængde album af samme kvalitet, og det måtte da gerne helst være inden udgangen af dette år, hvis det stod til undertegnede. Hardcore lever stadig! – guldmann

Kom med kommentar i vores FORUM