machine head - hellalive  clonepop

Køb hos CDON nu !!!

Karakter Udgivet Genre Selskab Producer
CCCCC 10.03.03  Thrash/Metal Roadrunner/Universal --
 

Mægtige Machine Head med Robb Flynn i front har siden de udgav metalhistoriens fedeste debutalbum "Burn My Eyes" været hjemhørende i den absolutte top indenfor genren. Selvom bandet siden hen har haft lidt svært ved at finde ud af hvilket ben de skulle stå på, så kommer man ikke udenom at Machine Head konstant har evnet at sprøjte den ene knusende metalhit ud efter det andet. 

Skulle man være i tvivl om den påstand, så vent til Machine Heads første livealbum "Hellalive" ligger i CD-afspilleren. For sjældent har et livealbum indfanget et bands styrke og energi, så overbevisende som "Hellalive" gør det. Massive perler som "Old", "Ten Ton Hammer", "Take My Scars" og "The Blood, The Sweat, The Tears" er så voldfedt udført, at undertegnede sidder med gåsehud den ene gang efter den anden.

Langt de fleste af de 14 tracks er optaget den 08.12.2001 i Londons Brixton Academy, og man er ikke i tvivl om hvor fed en stemning der har været den aften. Eneste lille skuffelse er "Davidian", hvor Flynn bliver lidt for teatralsk i sin iver for at præsentere bandets største hit, samtidigt med at stemningen fra salen tiltider forsvinder noget i lydbilledet, men så er vi også ude i detaljerne her.

Dette fremragende livealbum startes og afsluttes med numre fra det noget skuffende "Supercharger" album, men live sidder også disse sange lige i (våben)skabet. Alt i alt er "Hellalive" en åbenbaring af et livealbum, som enhver moderne metalfan SKAL have i sin samling. -and


Kom med kommentar i vores FORUM