Debutalbummet med Lunaris ”…The Infinite” var et ganske friskt bud på moderne black metal udført på et højt spilleteknisk niveau, og nu er dette allstar band såmænd klar med opfølgeren i form af dette nye album ”Cyclic”. 

Lunaris sparker albummet i gang med ”Mendacities of Corporate Messiah”, der hamrer derudaf med en omgang straight ahead black metal i højt tempo, mens den efterfølgende ”I.A.D.” viser bandet fra den mere eksperimenterende side. For det første bruger Øjvind Hægeland (Spiral Architect, Arcturus) for første gang sin sublime Buddy Lackey/Devon Graves (Psychotic Waltz, Dead Soul Tribe, Ayreon) agtige vokal til stor effekt på ”I.A.D.” og for det andet har bassist virtuosen Steve DiGiorgio (Sadus, Testament, Iced Earth, Death, Dark Hall ect.) bidraget med sit fantastiske basspil til netop dette nummer. (Basspillet er ligesom på debuten i øvrigt fantastisk hele albummet igennem.)

Herefter fortsætter albummet med denne blanding af seje, men mere ordinære black metal numre og så de lidt mere sofistikerede og i mine ører også mere interessante progressive skæringer som f.eks. ”Slaves of Opinion”, hvor Lunaris gør brug af en slags surf-guitar, der lyder som noget Dick Dale kunne have skrevet til Pulp Fiction soundtracket. En lækker ukonventionel detalje. 

Det mest specielle nummer på ”Cyclic” er dog ”Altruismens Gravøl”, som indledningsvis benytter en sampling fra teologiprofessor, præst og vækkelsesprædikant Ole Kristian Hallesbys (1879-1961) notoriske radiotransmitterede ’helvedes-tale’ fra den 25. januar 1953.

Indremissionske Halleby var en fanatisk forkæmper for streng skrifttroskab og fast middelalderkristen ortodoksi, og med udgangspunkt i en passus Mattæus-evangeliet 25,40, ’og disse skal gå bort til evig straf, men de retfærdige til evig liv’, holdt han sin ildsprudende tordentale, der blev anledningen til den såkaldte ’helvedesdebat’, som dengang rasede i de Norske medier :

’Jeg taler sikkert til mange i kveld som vet at de er uomvendte. Du vet at om du stupte død ned på gulvet i dette øyeblikk, så stupte du like ned i helvete... Hvordan kan du som er uomvendt legge deg rolig til å sove om kvelden, du som ikke vet om du våkner i din seng eller i helvete? Jo, ganske liketil: Fordi du ville omvende en dag siden. Kunne du spørre alle dem som er i helvete nå om de ikke ville ha omvendt seg, da tenker jeg de fleste ville ha sagt JA!’ 

Lunaris sætter denne patinerede optagelse af en fanatisk mands uforsonlige og isnende stemme op imod akustiske guitarer og melankolsk hammondorgel og skaber dermed en helt speciel skummel stemning, som burde kunne sende kuldegysninger ned af ryggen på enhver vantro! Klart albummets højdepunkt!

Alle sine kvaliteter til trods synes jeg dog ikke, at Lunaris har udviklet sig nok fra debuten og til ”Cyclic” til at retfærdiggøre en højere karakter end tilfældet var med ”…The Infinite”; især ikke når man nu VED hvor enestående gode musikere der huserer i bandet. Som jeg i øvrigt også nævnte i anmeldelsen af ”…The Infinite” så jeg stadig hellere at musikerne brugte deres kræfter på at komponere og udgive et nyt Spiral Architect technical metal mesterværk, men det tager åbenbart en 5-10 år at skabe et sådant komplekst værk! I hvert fald synes Lunaris nu at være opgraderet fra at være et sideprojekt til at have 1. prioritet lige for tiden. At det så lige skal være på bekostning af Spiral Architect kan jeg kun begræde, men når alt kommer til alt må ”Cyclic” siges at være et rigtigt fedt album; velspillet, velproduceret, afvekslende og samtidig umiddelbart lyttevenligt. Derfor skal jeg afslutningsvis bare endnu engang anbefale fans af progressive/post black metal bands som Borknagar, Solefald, og Arcturus til at tjekke Lunaris ud. Kunne man lide ”…The Infinite” er ”Cyclic” i hvert fald et lige så sikkert køb som en statsobligation, og ikke så lidt mere underholdende! Halleby fans skal dog nok søge andre græsgange… -byrial

Kom med kommentar i vores FORUM