Rhapsody guitaristen Luca Turilli er tilbage med sit 2. full-length solo-album, ”Prophet of The Last Eclipse”, og selvom det er let at lave grin med mandens neoklassiske guitar-lir, tegneserieagtige lyriske koncepter og hårdtpumpede Manowar fremtoning, må man tage hatten af for mandens ubestridelige kompositoriske og instrumentale evner, som han tydeligt har stillet til skue på de seneste 4 semi-klassiske Rhapsody udgivelser.

Turilli synes at være mindst ligeså inspireret af sit lands klassiske komponister som Antonio Vivaldi og Giacomo Puccini som af metal musik, og ”Prophet of The Last Eclipse” har alle de typiske Turilli kendetegn : Svulstige, orkestrale arrangementer med eksorbitant brug af keyboard og guitarsoloer, store kor-sekvenser og kvindevokal blandet godt op med mere traditionel Euro power metal, men jeg kan alligevel ikke lade være med at få fornemmelsen af, at den gode Turilli til sit soloalbum har gjort brug af nogle overskydende musikalske idéer, der ikke fandt nåde i hovedbandet Rhapsody, for generelt set synes jeg ikke ”Prophet of The Last Eclipse” kommer i nærheden af niveauet fra Rhapsodys seneste album, ”Power of The Dragonflame”. Måske er 2 udgivelser på under et år trods alt lige i overkanten og måske skulle Turilli koncentrere sine evner om max ét full-length album om året?

Desværre er vokalisten Olaf Hayer efter min mening heller ikke i samme klasse som Rhapsodys Fabio Lione; Hayer er mere skinger i stemmen og uden Liones karisma og spændvidde.

Når dét så er sagt, er der stadig mindst en håndfuld fede numre på ”Prophet of The Last Eclipse” der ikke kunne være udtænkt af andre end netop Turilli, f.eks. den tunge ”The Age of Mystic Ice”, der snildt rent kvalitetsmæssigt kunne have været inkluderet på et Rhapsody album, den lystigt svingende ”Rider of The Astral Fire”, der meget effektfuldt benytter et børnekor samt den speedede ”Demonheart”.

”Prophet of The Last Eclipse” hiver sig kun lige med næb og klør op på karakteren CCCC, men er dog stadig bestemt værd at tjekke ud, hvis man er fan af Rhapsody. Hører man til gengæld til dem der får knopper af ekstremt prætentiøs og pompøs musik, gør man klogt i at holde sig LANGT væk fra ”Prophet of The Last Eclipse”. Personligt glæder jeg mig mere til næste Rhapsody skive, men til at fordrive tiden med indtil da, kan Turillis soloalbum såmænd sagtens bruges. -byrial

Kom med kommentar i vores FORUM