Bortset fra habile albums fra Immortal og Satyricon har 2002 sandt for dyden ikke været et stort år hvad angår black metal, men det er Limbonic Art tydeligvis ude på at rette op på med deres 4. opus med den sigende titel ”The Ultimate Death Worship”!

Albummet burde måske have heddet ”The Ultimate Black Metal Worship”, for Limbonic Art præsenterer her det noget nær perfekte mix af de ingredienser, der efter min mening skal til for at en moderne black metal udgivelse fungerer optimalt.

Brugen af trommemaskine har altid været Limbonic Arts varemærke, men på ”The Ultimate Death Worship” fremstår trommelyden mere naturlig end på tidligere albums, uden vel at mærke at lyde mindre umenneskelig af den grund! I det hele taget er produktionen på ”The Ultimate Death Worship” ideel; alt høres tydeligt, men med en diskant brug af hvid støj, der giver det helt rette isnende, frostkolde lydbillede. I det hele taget er der en udefinérbar kosmisk/spacy/soundtrack-agtig kvalitet over ”The Ultimate Death Worship”, især på de to korte numre ”Purgatorial Agony” og ”Last Rite for the Silent Darkstar”, der nærmest fungerer som skumle ouverturer til henholdsvis numrene ”Towards the Oblivion of Dreams” og ”Interstellar Overdrive”. 

Apropos ”Towards the Oblivion of Dreams”, så er dette nummer albummets hjørnesten; en 10 minutters rumrejse imod et altopslugende sort hul; en rejse der starter knusende tungt og skummelt og langsomt tiltager i kaotisk tempo for til sidst nærmest at eksplodere som en anden dødsstjerne! Darth Vader ville ELSKE dette nummer!

I det hele taget har Limbonic Art aldrig været bange for at strække deres kompositioner helt ud i stratosfæren; hvis et nummer kræver mere end 5 minutter for at få budskabet igennem, ja, så bruger man da bare den tid det tager, hvilket titelnummeret, ”Suicide Commando” og ”Funeral of Death” er tydelige bevis på, da de alle overstiger 7 minutters spilletid. I øvrigt gæstes nummeret ”From the Shades of Hatred” af det Ungarske kult fænomen Attila Csihar (Tormentor, ex.-Mayhem), hvis særprægede vokal jo altid er en fryd at ligge ører til.

På trods af Limbonic Arts aggressive fremturen mister de aldrig det underliggende melodiske element i musikken, og modsat så mange andre nutidige symfoniske black metal bands forstår de at administrere brugen af keyboard, så det medvirker til at øge albummets samlede effekt i stedet for at suge al vildskaben ud af musikken. Desuden har Daemon, der også gæstede Zyklon albummet ”World ov Worms” som lead-vokalist, en af de fedest black metal vokaler i branchen; på én gang aggressiv og hysterisk, men samtidig er det befriende let at høre, hvad manden rent faktisk ”synger”.

Limbonic Art kunne godt med tiden gå hen og overtage black metal tronen efter at Emperor frivilligt abdicerede sidste år, for ”The Ultimate Death Worship” har ingen svage punkter og er indtil videre årets black metal udgivelse for mit vedkommende, så hvis ikke man som selverklæret black metal fan tjekker Limbonic Arts nyeste semi-mesterværk ud, gør man sig selv en stor bjørnetjeneste! -byrial

Kom med kommentar i vores FORUM