Historien : Life Of Agony debuterede den 12. oktober 1993 på Roadrunner Records med albummet "River Runs Red" som med "hits" som "Underground", "Through And Through" og ikke mindst "This Time" blev et reelt gennembrud for bandet. Stilen var Hardcore med tunge metalliske momenter tilsat angstfyldte tekster. "Ugly" albummet udkommer i 1995 og med dets tilnærmelser til Grunge-bølgen blevet det et album som delte Life Of Agony fansene i 2 lejre. 

En deling som det kontroversielle "Soul Searching Sun" album fra 1997 bestemt også bidrog til, alle spor af Hardcore og Metal var erstattet af en klassisk rock'et tilgang tilsat en knivspids syre. Personligt er netop "Soul Searching Sun" min all-time Life Of Agony favorit og albummet har en helt speciel plads i mit klonede hjerte.

Sidenhen forlod forsanger Keith Caputo bandet og en gigantisk nedtur var uundgåelig, på vejen ned nåede resten af Life Of Agony at indsætte jokerock bandet Ugly Kid Joe's gamle forsanger Whitfield Crane ved mikrofonen, med den forventelige fiasko som resultat. I 1999 gik Life Of Agony så officielt i opløsning.

Forventninger : Med 2 reunion koncerter i januar 2003 som gnisten blev de gamle medlemmer i Life Of Agony inklusivt Caputo enige om at genskabe bandet og arbejde på nyt materiale. Det enorme Epic Records slog til og med et af verdens mægtigste labels i ryggen er Life Of Agony efter 8 år klar med et nyt album. Forventninger har været heftige også selvom usikkerheden om bandets sammenhold og musikalske ståsted har sået en del tvivl om Life Of Agonys reelle styrke hos mig personligt.

Oplevelsen : "Broken Valley" er et album som bevæger sig i mange retninger hvad angår udtrykket. På "Don't Bother" og "Junk Sick" er old-school grunge med referencer til både Stone Temple Pilots og Alice In Chains, resultatet på disse tracks er godkendt. Til gengæld er "Last Cigarette" en kedelig klon af noget som kunne have optrådt på STPs "Vaseline" album. Højdepunktet på albummet er åbneren "Love To Let You Down" hvor nerven fra "Soul Searching Sun" fint går igen, også "Strung Out" og "The Day He Died" er på plus siden uden dog på nogen måder at være på niveau med fortiden. 

Generelt er det nye Life Of Agony noget af en rodet oplevelse, som efterlader et indtryk af et band som har svært ved at finde ud af hvilket ben det vil være smart at stå på. Lidt for ofte kommer man i tvivl om det er et Velvet Revolver album man lytter til, hvilket skyldtes at Life Of Agony simpelthen ikke dyrker bandets kernekvaliteter i tilstrækkelig grad på "Broken Valley". Det er kun momentvis at bandets intensitet brænder igennem og bliver vedkommende for alvor. Den saft og kraft som gjorde "Soul Searching Sun" til et fantastiske rock album savnes i for høj grad på "Broken Valley" 

Konklusion : Ingen tvivl om at det er fedt at Life Of Agony er tilbage som band med nyt album, men desværre er "Broken Valley" ikke helt det store comeback det kunne have været. Resultatet er ujævnt og overordnet en skuffelse. Er man gammel fan af bandet skal man selvfølgeligt tjekke det nye album ud, men i min verden er "Broken Valley" det svageste led i bandets diskografi, endda med en pæn margen op til de næste i rangordenen. Jeg håber inderligt at Life Of Agony får banket rusten af til de næste albums, da bandet forhåbentligt har fået mod på en lang fælles fremtid. -and

Kom med kommentar i vores FORUM