At minus og minus giver plus er et velkendt matematisk faktum. Da jeg nu desværre ikke er så velbevandret ud i matematisk viden, skal jeg dog ikke helt kunne gøre mig klog på, om plus og plus så også giver minus? For vi har jo med to vægtige plusser i min verden at gøre med her: Relapse og grind. Denne cocktail er efterhånden velkendt, men som regel også ganske velfungerende, ikke mindst når bandets navn er Leng Tch’e. Disse tossede belgiere har efterhånden skabt sig et glimrende rygte som stabile leverandører af velfungerede grind, med et humoristisk glimt i øjet. Deres Relapse-debut, ”The Process Of Elimination”, var da også genstand for mange afspilninger hos denne anmelder, så naturligt havde jeg glædet mig til at høre, hvad ”razorgrind”-ensemblet kom op med denne gang.

Lad mig bare sige, at skuffelsen var stor efter den første gennemlytning og desværre er mit indtryk af pladen ikke just blevet meget bedre siden. Det lader til, at Leng Tch’es barbérblade er blevet sløve med tiden og det før så komprimerede, knivskarpe angreb har antaget en langt mere gumpetung og klodset karakter. Bandet har spædet deres stil op med en stor portion groovy death metal; dette resulterer i numre, der hurtigt bliver lidt for lange, lidt for kedelige og alt for lidt varierede. Selvom variation måske ikke nødvendigvis er den vigtigste ingrediens i grind, har bandet altid formået at lege lidt med genren og tilføje uortodokse elementer (bl.a. hammond-orgel!), men ikke denne gang. Udfra sangtitler som ”Tainted Righteousness”, ”Confluence Of Consumers” og ”Social Disgust” står det også klart, at bandet denne gang har ofret deres trademark, humor, til fordel for mere seriøse og vægtige emner – og dette skift klarer de heller ikke specielt godt. Man kan altså sige, at både Leng Tch’e er blevet tungere, både musikalsk og lyrisk, og det er ikke ”tungt” på den gode måde.

Jeg føler meget lidt incitament til at sætte denne skive på igen, da bandets bagkatalog i mit hoved er langt mere tiltalende og interessant. Der er skam enkelte udemærkede tracks på skiven, men intet der umiddelbart sætter sig fast uanset hvor mange lyt den får. Jeg kan sagtens tilgive Leng Tch’e for dette fejlskud, til gengæld synes jeg at det er påfaldende så mange middelmådige udgivelser mægtige Relapse får smidt på gaden for tiden. Bevares, med kommende albums fra Cephalic Carnage, Pig Destroyer og Dillinger Escape Plan ser fremtiden måske lidt lysere ud, så lad os håbe at de (og Leng Tch’e) på en eller anden måde genfinder fortidens storhed. -moesby

Kom med kommentar i vores FORUM