|
Egentlig kunne et album uden
titel indikere en debut. Men faktisk har Left Alone spyttet en solid
stribe skiver ud siden '97, og navnet har ligeledes krydset min vej fra
tid til anden, men det er først nu, jeg når til rent faktisk at høre
dem. Bandet besidder skam også den rutinerede fremtoning, som årrækken
af aktivitet bør have bygget op.
Nu er Left Alone jo på Hellcat Records (underselskab til Epitaph), hvor
Tim Armstrong fra Rancid står for at tegne den musikalske profil, så som
ved en håndfuld andre fortilfælde kan det slet ikke undre, at Left Alone
har lidt rigelig tilfælles med mandens eget band. Specielt det tidlige
Rancid kan de ganske enkelt ikke løbe fra at have påfaldende ligheder
med, men der trækkes også på den poppede del af streetpunken, som f.eks.
svenske Bombshell Rocks leverede den med høj klasse. Radiovenlige, men
på disse kanter nok en anelse obskure Madcap vækkes der også et par
associationer til. Så uanset velspilletheden er der altid et deja-vu
hængende over hovedet på Left Alone.
Inden for de opsatte rammer er nogle numre punk til den helt store
guldmedalje. Energisk opskruet tempo og sans for fængende sangskrivning,
der mest af alt har klichéerne imod sig. Især skal det bemærkes, at
bassen altid står tydeligt frem til at give et par ekstra rap over
nallerne - her demonstrerer Left Alone virkelig rygrad. Men hvor
opmuntrende musikken end bliver, er teksterne straks en anden sag –
titler som ”Spiked with Pain”, ”Sad Story”, ”Empty”, ”Do the Depression”
osv. burde antyde nogenlunde, hvordan landet ligger.
Mange, der leger med ska i deres punk, brænder nallerne noget så
grusomt. Her er Left Alone kloge nok til at satse på mådehold, hvilet da
også giver pote. Fraværet af de oftest obligatoriske blæsere hyldes
herfra, og når de haler orglet frem, fylder det aldrig mere, end hvad
godt der. Vokalen er rå, men aldrig ude af proportion. Den klæder stilen
- dog savnes blot en smule karakter.
En egentlig nydelig og på ingen måde gudsjammerlig plade, men næppe
noget der efterlader en milepæl i punkrock-historien. Left Alone har
imod sig, at jeg i et snuptag kan fiske andre aktuelle punkplader frem,
der er absurd seje, og så bliver det ok fine på ingen tid sat til vægs.
-guldmann
Kom
med kommentar i vores FORUM
|