Ingen kan beskylde Last Mile for at spilde tiden. Man behøver slet ikke at strække hukommelsen længere tilbage end til de sidste dage af august ´08 for at genopfriske det eksakte tidsrum mellem udgivelsen af debutalbummet og denne aktuelle EP. Niveauet fra den yderst respektable fuldlængde holdes uden problemer, og kvalitetsmæssigt lægges endda en smule til Last Miles formåen inden for den metalliske, men ikke alt for metallisk klingende, hardcore.

”The Heavyweight EP” genopfinder langtfra den dybe tallerken, men læsser til gengæld en sjat solidt indhold deri. Det attraktive skal altså findes i selve eksekveringen – og ikke et videre unikt stilvalg. Med det forbehold taget er der absolut heller ikke meget at udsætte på de fire nye, kompakte tracks, hvoraf ingen sniger sig op på over to og et halvt minut. Lydproduktionen er i det store hele blevet en tak skarpere end på debuten, hvilket kan høres over hele linjen, men især på guitaren, når man sidestiller de to udgivelser.

Der vindes desuden terræn på, at numrene leveres med vægt og slagkraft, men aldrig snubler mod det udpræget gumpetunge. Læg hertil en godt krads, hidsig og syrebadet vokal samt tilhørende, sparsommeligt anvendt kor, og resultatet bliver yderst respektabelt. At den søvndyssende macho-attitude, som mange af en eller anden grund automatisk associerer med hardcore-genren, aldrig på noget tidspunkt kravler frem, er også et befriende plus. Last Mile demonstrerer fornemt, at man sagtens kan være vred gennem marv og ben uden den slags.

Den stramme økonomisering med materialet ramler desværre skiven med hovedet ind i muren på ét enkelt punkt – en samlet spilletid på blot ni og et halvt minut. Normalt er jeg tilhænger af ’kvalitet frem for kvantitet’ argumentet, og det er skam præcis, hvad som lytteren får her, dog desværre for den nette sum af hele 80 danske kroner. Mig er det i hvert fald ikke lykkedes at spotte mini-cd’en til hverken mere eller mindre herhjemme, uanset om jagten har været på nettet eller i de lokale musikforretninger. Til gengæld udgiver Demons Run Amok eftersigende materialet som 7”, så er man til vinyl, kan den da være værd at vente på.

Er ovenstående hage ved ”The Heavyweight EP” til at leve med, er der dog ingen vej uden om den, da hardcore af denne forgrening aldrig tidligere er hørt så internationalt konkurrencedygtig fra dansk side. - guldmann

Kom med kommentar i vores FORUM