Det er sjældent, at en udgivelse inden for gotisk metal fanger min interesse, hvilket hænger sammen med den store mængde af ligegyldige udgivelser og copycat bands inden for genren. Der er simpelthen alt for langt mellem udgivelser der byder på selvstændighed, originalitet og sidst men ikke mindst: gode sange! Lake of Tears’ nyeste skive ”Black Brick Road” har en smule af de to førstnævnte og en hel del af sidstnævnte.

På trods af at bandet har en del år på bagen, har jeg ikke rigtigt stiftet bekendtskab med dem før nu. På ”Black Brick Road” spiller de rocket, fængende og atmosfærisk gotisk metal. Det er muligt at drage paralleller til Tiamats sidste par plader, uden at det dog er en helt fair sammenligning da Lake of Tears har deres egen identitet. Pladen er ikke udpræget elektronisk og keyboardet og guitaren skiftes om rollen som det centrale og melodibærende instrument. Og melodier er der. Kvaliteten af sangene er nemlig, hvad der skiller pladen ud fra mængden af udgivelser.

”The Greymen”, der er en midttempo rocker med et omkvæd der sidder fast i hovedet åbner pladen og efterfølges af andre fine numre som den mere atmosfæriske ”Making Evenings” og titelnummeret. Sidstnævnte og ”The Organ” indeholder en del el-orgel (et levn fra deres mere psykedeliske dage?), hvilket fungerer fremragende. Andre numre der er værd at fremhæve er ”Dystopia”, der er mere elektronisk, men stadigt drevet af et rockende riff med masser af drive, og ”Sister Sinister” der er forbandet catchy goth’n’roll med gæstekvindevokal. Bandleder og vokalist/guitarist Daniel Brenares’ vokal er ikke teknisk imponerende og holder sig i det dybe leje, som det jo hører sig til i genren, men hans melodier og stemme har et forfriskende særpræg. På trods af en del forskelligartede elementer lykkedes det for bandet at få det hele til at fungere som en helhed, hvilket igen er pga. kvaliteten af materialet. –dave

Kom med kommentar i vores FORUM