l.a. guns - rips the covers off
Karakter Udgivet Genre/Stil Selskab Producer
CC 2004 Sleaze Rock Mascot Records Andy Johns
 

Ah hva’? L.A. Guns har længe levet med omdømmet af at være undervurderede, men der skal nok lige lidt mere til end en forbløffende jævn coverplade, før de med rette kan træde ud de lidet relevantes skygge nu om dage. Tracii Guns muntrer sig i Brides of Destruction nu, og den resterende håndfuld gunslingers lader da også til at have hygget sig med denne her lille sag – de gør det bare på en knap så spændende facon.

Faktisk er der primært flade kopier på dagsordenen og ikke deciderede egne fortolkninger, og det hjælper jo ikke meget på sagerne, vel? ”Tie you Mother Down” (Queen) og ”Search and Destroy” (The Stooges) bringer lidt frelse på banen, men ellers skal man nok være pænt fanatisk for at hale de helt store fisk op på land her. Intenst bliver det alt for sjældent, og så ender halvtreds minutter hurtigt med at føles som lige så mange år. Stik mig hellere inden længe en frisk dåse hårspray og et rigtigt album med egne numre i hånden, så kan vi snakke igen! Og ren kærlighed vil være et muligt udslag på følelsesbarometeret - guldmann

 









Kom med kommentar i vores FORUM