|
Lacuna Coil albummet "Comalies" fra år 2002 bragte det italienske band op blandt de kommercielt tunge navne og det er da også tydeligt at alle sejl er sat til i bestræbelser på at 2006 skal blive det helt store år for Lacuna Coil. Jeg tror aldrig Century Media har satset så meget på en enkelt udgivelse som tilfældet er med "Karmacode". Vel også et helt rationelt træk fra selskabets side når man tænke på den succes relaterede navne som Evanescence, Within Temptation og Nightwish har scoret de senere år.
Jeg blev aldrig særligt begejstret for "Comalies" og desværre formår "Karmacode" på ingen måder at rette op på niveauet snare tværtimod. Mit største problem med "Karmacode" er bandets brug af en nedtunet og bastung lyd, som fornærmende meget minder om den Ross Robinson gjorde moderne for en 10-12 år siden. Lyden kvæler den romantiske note som på et album som "Unleashed Memories" gjorde Lacuna Coil til et yderst interessant bekendtskab, "Karmacode" får i stedet en lidt fortænkt og dateret profil som er skuffende.
Kompositionerne på "Karmacode" er generelt godkendte, dog kan man godt savne lidt flere sange hvor tempoet bliver trukket ned. Sangerinden Cristina Scabbia er klart forcen hos bandet, mens Andrea Ferro's mandlige vokal bidrag heller ikke i denne opgang helt holder niveau. Sange som "Fragile", "Our Truth" og "You Create" kan karakteriseres som højdepunkter på et album som desværre ender som gidsel hos konformiteten. For mange af de gode virkemidler hos Lacuna Coil er blevet ofret i jagten på kommerciel succes som jeg oplever det, og ender covernummeret af "Enjoy The Silence" som video og single er bunden nok nået. Skuffende ! -and
Kom
med kommentar i vores FORUM
|