Det gamle schweiziske hardrock band, Krokus, som har eksisteret i omkring 30 år nu, har smidt et ”nyt” album på gaden. Desværre virker udgivelsen dog mest af alt om genbrug af ældre materiale – og skiven er efter min mening et middelmådigt udspil. Der er ikke længere nogen medlemmer tilbage fra det oprindelige Krokus, men Marc Storace (nuværende vokal) har været med siden ’78 albummet ”Painkiller”, og han leverer faktisk en udmærket og rocket præstation.

Mest af alt minder bandet om et slag AC/DC-plagiat, genren er ufortyndet hardrock, som det lød i 1970’erne. Teksterne handler for det meste om kærlighed – og om hvor seje bandmedlemmerne er, og så bliver det ikke meget dybere! Det kompositoriske materiale fra femkløveret er heller ikke noget at skrive hjem om. Det minder mest af alt om den ene kliche efter den andet, som er taget ned fra hylden og støvet af og derefter sammensat til 14 forskellige (mens alligevel ens) numre, som hverken overrasker eller udfordrer.

Der er masser af gang i guitarerne med rockede riffs, som alle er hørt før, men nu spillet igen. Der er dog ingen tvivl om at både Mandy Meier og Dominique Favez er dygtige og præcise guitarister, som kender begrænsningens kunst – netop derfor står jeg lidt og tripper efter nogle mere ekvilibristiske præstationer fra de to herrer. Det bliver for pænt og glat at høre på.

Selve produktionen er faktisk også ganske udmærket. Det er god og veldefineret lyd – god balance mellem de forskellige instrumenter. Og helt fremme i lydbilledet ligger Storace rockede vokal. Desværre bliver man som lytter på intet tidspunkt overrasket, imponeret eller grebet af musikken. Det er party-rock – godt håndværk, men uden nerve og energi. Det er ligesom om luften er gået af ballonen. Det bliver kedeligt og forudsigeligt allerede efter de to første numre.

Der er ingen tvivl om at Krokus-fans vil nyde også dette udspil fra bandet. Specielt vil numre som ”Angel Of My Dreams”, ”Midnite Fantasy” og titelnummeret, ”Hellraiser”, nok falde i god jord hos de faste lyttere. Og meget kan man sige om bandet, men de er trods alt det mest sælgende Schweiziske band gennem tiderne, med både guld og platin plader i USA, Canada og selvfølgelig i Schweiz. Er man på udkig efter godt håndværk og en sikker rock-skive, så er ”Hellraiser” en vel e bud, men albummet har dog ikke efterladt sig et specielt positivt indtryk i min hukommelse, jeg er fuldstændig uimponeret. -maria

Kom med kommentar i vores FORUM