kotipelto - coldness
Karakter Udgivet Genre/Stil Selskab Producer
C 26.04.04 Power Metal Century Media/Target --
 

Ok, det her har jeg altså noget svært ved at sluge. Timo Kotipelto er tilbage med endnu et album efter afgangen fra Stratovarius, hvilket ikke overraskende byder på velpoleret power metal med stor fokus på hans glasklare og lyse vokale udskejelser. Bare synd at der derudover intet er at hente på ”Coldness”, hvor alle medvirkende parter lader til at køre på autopilot og bare leverer noget, man allerede har hørt tusinde af gange før.

Episk, bombastisk, velspillet? Hvad nytter det, når nerven mangler. Timo & Co. ville være bedre tjent med at forsøge sig ud i ukendt territorium næste gang, i stedet for de i forvejen overbefolkede standard-power stier. Jeg har seriøst overvejet at overfladebehandle cd’en med sandpapir i håb om et bedre resultat. Skulle det ikke hjælpe med at gøre lyden mere spændende, så ender den da i det mindste med at ligge mere fast og skridsikkert på bordet som ølbrik bagefter… - guldmann










Kom med kommentar i vores FORUM