Se, der var engang hvor Korn kunne skræmme og begejstre sit publikum, med alt fra ondt udseende pladecovers, til voldsom lyrisk afmagt. På ´90-er-klassikere, som det ubetitlede debutalbum, samt milestenen "Follow the Leader", kunne Korn sgu sætte ind med en nærmest overvældende kompromisløshed, brutalt fulgt til dørs af en slagkraft, sjældent oplevet i datidens musikalske landskab. Jonathan Davis fremstod her, med sin hudløse ærlighed, som den længe ventede frontmand, hvis vrede og selvlede, ikke blev skubbet om bag mure af metaforisk utydelighed, og bandets tonstunge udskejelser skulle blive åbenbaringer for identitetshungrende unge, der aldrig fandt hoved og hale i Kurt Cobain´s gådefuldhed.

Men ak. "Det var dengang", som den lille purk i Riesen-reklamerne så modent proklamerer, for Korn har efterhånden mere end svært ved at sætte en stopper for den musikalske deroute, der har plaget dem så voldsomt de senere år. Faktisk synes nyeste udspil, "Untitled" blot at trække Korn´s bundniveau yderlige ned, for vi har at gøre med en forloren gang industrial-plaget pinlighed, der én gang for alle sætter det her bands voldsomme kreative mangler i relief.

"Starting Over" hedder første regulære sang ellers, men det løfte brydes hurtigt, for den ulideligt mekaniske tone fra forrige års skamplet "See You on the Other Side", er altså beklageligvis bevaret, og videreført, med samme koldt, kyniske udtryk til følge. Desuden mangler sangskrivningen stadig i dén grad fordums vitalitet og krydret med en rædselsfuld stiv produktion, synes "Untitled" til og med helt forfærdelig flad i lyden. En fuldt ud steril og uforløst, til tider ynkeligt mat lytteoplevelse er i vente.

Der etableres, ganske vist klædelig bid i "Evolution" og "Ever Be", men det er kun små glæder, når ubehjælpelige sager, som "Do What they Say","Love and Luxury", og "Bitch, We Got a Problem", igen kaster det samlede billede ned i top-tunet kviksand. Korn må altså snart til at revurdere sine virkemidler godt og grundigt, for de sange, der kommer ud af den tungt gyngende stil, der praktiseres er simpelthen ikke gode nok mere, og har ikke været det i godt og vel hele dette årtusinde.

Nej, uden den umiddelbare chokeffekt, og nytænkning, der fulgte med Korn og deres udtryk, i deres unge år, har bandets koncept altså vist sig overraskende hurtigt tyndslidt. Det ville virkelig klæde det her foretagende, ikke bare at spytte en ny samling intetsigende vredeshymner ud igen om et par år, men istedet holde sig en lang pladepause, og virkelig mærke efter, om der egentlig er mere at byde ind med. Jeg begynder efterhånden at tvivle, men skal Korn´s levetid partout forlænges, så MÅ der altså tænkes over profilmæssig opdatering, hvis ikke selvparodien skal tage overhånd. -dennis

Kom med kommentar i vores FORUM