Ca. 15 måneder efter at Korns 5. album skulle have udkommet ser deres længe-ventede "Untouchables" album endeligt dagens lys. Albummet skal forsøge at følge op på det noget undervurderet "Issues" album fra 1999, som fik opdelt de gamle Korn fans i 2 lejre.

Om Korn formår at generobrere nogle at de tabt fans med det nye album kan jeg godt være lidt usikker på, da bandet efterhånden er brændemærket tæmmeligt voldsomt uanset hvilken kvalitet de levere. Men jeg er ikke i tvivl om at "Untouchables" er et solidt og fedt album, som alle bør give en chance.

Albummet er stilmæssigt bygget op af to halvdele. Den ene del er anført af numre som "Blame", "Here to Stay", "Embrace" og den voldseje "Bottled Up Inside", denne del trækker klare linjer til Korns helt tidlige materiale med tonsvis af tyngde, aggressivitet og groove.

Den 2. del af albummet søger videre af det storladne spor som Korn flot udforskede på "Issues". Her er det tracks som "I'm Hiding", "Hating" og den lækre "Hollow Life" der sætter standarden. På "Alone I Break" levere Jon Davis & Co. en slags alternativ ballade for den digitale generation.

Det er ikke overraskende Jons stemme som endnu engang bærer Korn hjem i mål. Han fungere på "Untouhables" på usædvanligt mange niveauer. Oplev blot den fremragende "Beat It Upright" der er sovset ned i kærlighed til 80'ernes musik, her får Jon virkeligt brugt sin stemme flot.

Produktionen er selvfølgeligt ganske overvældende. Store del af albummet bevæger sig rundt i et stort og stemningsmættet elektronisk landskab, som giver albummet en ganske vidunderlig dybde. Havde man forventet at guitaren var kommet længere frem i lydbilledet, så må man dog blive skuffet.

Men skuffet kan jeg på ingen måder være med Korns 5. album, som dyrker det fede som Korn kan uden at søge for langt væk. "Untouchables" er langt fra nogen "White Pony" eller "Toxicity", men mindre kan jo også gøre det. -and

Kom med kommentar i vores FORUM