|
Danske Koldborn har smidt deres debutpalde på gaden i form af "First Enslavement", og der
bydes på brutal og tungt swingende Death Metal af en ret habil kaliber. Der både grindes og
grooves, og der er såmænd også plads til melodiske stykker. Der hvor Koldborn efter min overbevisning fungerer bedst er i de brutale og hårdtslående parter, hvor der bliver gået ganske heftigt til sagerne.
Glimrende eksempler på dette er numre som "Of Sins Sublime", "Blessed By Beyond", "All Bowing Heads Roll", og "Demonride". I den mere groovede og knap så hæsblæsende ende gør numre som "Vague Cries (Of Unborn Lives)"
og "The Embrace Of Thanatos" sig også godt bemærkede, men især "Wicked Arise Divine" gør sig fortjent til prædikatet højdepunkt.
Til gengæld er den lange "In Breathless Sighs" og "Sunbroken" mere i den tunge, atmosfæriske
stil, hvilket til dels fungerer fint i kontrast til det brutale, men desværre ikke helt holder samme energiniveau og kvalitet.
Lydmæssigt er denne plade ikke så overbevisende, men jeg vil nu alligevel ikke lade det hæmme karakteren, da jeg syntes at det er et spændende og afvekslende album med masser af fede riffs og finesser. -bo
Kom
med kommentar i vores FORUM
|