Ak, så ligger man her igen. Rallende rundt på gulvet, udkørt til smertegrænsen over selviscenesat moshpit med alskens betonhårdt inventar. Vildledt til denne overstadige opførsel af danske Kloaks helt igennem kaos-befængte nye album ”A Boy Getting Pregnant”. På sit højeste, en plade, der omringer lytteren af lydmure af gigantiske størrelser, og klemmer ind om offeret med flænsende dissonans og vanvidslyrik. På overfladen totalt usammenhængende og skrabet, men under facaden, af blødende stemmebånd og bevidst fravalgt harmonileflen, et voldsomt insisterende og sært hypnotiserende univers.

Der skal virkelig en farlig masse tålmodighed og vilje til, hvis et fuldt udbytte af Kloak skal jagtes. Den massive angrebstaktik, der benyttes på ”A Boy Getting Pregnant”, er helt uden kollision med melodiske tiltag, i sin søgen på den ubrydelige støjcollage. De forvredne sange underlægges absolut ingen opblødende elementer, hvilket kan synes enerverende, men samtidig medbringer en enestående intensitet, der sidder i kroppen på lytteren, langt efter endt spilletid.

Pladens allerstørste øjeblikke er at finde på første halvdel. Især er ”Magriffe”, med sin rystende nærværende hookline, eminent kontant og energidreven. Når først Anders Mogensen bastant udbryder ”Soldater lavet af tin. Macaulay Culkin.”, så intenst som var det mandens panikkende sidste ord, lige inden han blev indhentet af en løve, er der virkelig ingen vej ud af betagelsen (skulle jeg nogensinde få lov til at smadre et hus, så blev det uden tvivl til den sang).

I samme kategori af ustyrligheder giver både ”Johnny A River” og ”Singular Confetti Confetti” i øvrigt et næsten ligeså pågående kursus i febrilsk excentricitet. Så grimt, så uindbydende, og alligevel så forbandet dragende.

Flere faktorer spiller dog ind i tilfældet Kloak; Et edder rasende humør er nærmest uundværligt, da det kun er her man kommer i øjenhøjde med sangenes kæmpemæssige vildskab. Man skal vitterlig være i den rette mentale stemning for at Kloak overhovedet giver mening. Hertil kommer den store prøvelse det utvivlsomt giver lytteren at gå igennem 40 minutters ren usødet hardcore, uden at miste pusten og savne åndehuller. Når sidste nummer ”This Heartbreak” tager dissonansen helt ud til grænsen og pladen her lyder som var den gået i krak, er det altså lige før man taber modet. Kloak kan vitterlig gå fra fantastisk medrivende til pisse irriterende.

Der er kun blevet lavet 250 eksemplarer af ”A Boy Getting Pregnant”. Både på baggrund af det, og i ligeså stor grad på baggrund af udtrykkets svære fordøjelighed, bliver dette ikke en plade der trækker Kloak op af undergrunden (den lå altså lige for…). Kvartetten leverer, fuldstændig uden tanke for tilfredsstillelse af melodi-opfostrede unge, musik til de få dedikerede, som det uregerlige og udfarende DAMP-barn i danskklassen. For det meste absolut effektfuldt. -dennis

Kom med kommentar i vores FORUM