kino - picture clonepop |
|
kino - picture clonepop |
| Karakter | Udgivet | Genre/Stil | Selskab | Producer |
| CCCCC | 28.02.05 | Prog.-Rock/Pop | InsideOut/Target | -- |
|
Nok er Kino et nyt band på den progressive rockscene, men medlemmerne er ikke just uprøvede kræfter, idet besætningen tæller så erfarne folk som John Mitchell fra Arena og The Urbane på guitar og vokal, John Beck fra It Bites på keyboards, Chris Maitland fra Porcupine Tree på trommer og endelig gode gamle Pete Trewavas fra Marillion og The Wishing Tree på bas. Debutalbummet ”Picture” er da logisk nok også både fermt spillet og forbilledligt produceret, men hvis man med medlemmernes baggrund in mente forventer storslået prog.-rock med lange indviklede kompositioner, bliver man nok lidt overrasket… Kino er nemlig meget mere sangbaserede og opbygger næsten deres numre efter en pop-skabelon med enkle men catchy melodier iklædt en let britisk prog.-rock fernis. Power Pop kunne man næsten fristes til at kalde musikken. Albummet starter ellers med udgivelsens hårdeste og mest komplekse nummer, den 9 minutter lange Spock’s Beard agtige ”Losers Day Parade”, men derudover er de øvrige skæringer meget kortere og mere ligetil, dog med plads til fornemme solistiske indslag som krydderi. Guitarist John Mitchell har en meget behagelig og flot stemme, og især John Beck henrykker; bare hør hammondorgel-spillet på ”People” og ”Holding On” samt keyboard-tryllerierne på den upbeat ”Room For Two”. Højdepunktet er dog den svært vanedannende “Leave a Light On”, som går direkte ind på hjernen med sin smittende melodi og sit sublimt fængende omkvæd. Smukt! På papiret burde Kinos musik egentlig være for poppet til for alvor at kunne appellere til undertegnedes smag, og jeg overvejede længe om ”Picture” fortjente 4 store C’er eller 5 små. Til sidst måtte jeg dog lade tvivlen komme Kino til gode, da ”Picture” er et album der sniger sig under huden på én, så man hele tiden tager sig selv i at skulle høre hele molevitten bare lige én gang til. InsideOut Music har specialiseret sig i at signe bands der praktiserer denne type musik, og med Kino har de atter engang ramt plet. Hvis bare mere intelligent ’popmusik’ lød som Kino… -byrial
|