Gamle boller på suppen, og selvom Killswitch Engage til stadighed formår at indkapsle essensen af det ellers ret fortærskede, så udnyttes der simpelthen ikke, at de som unikke sangskrivere og forgangsmænd, burde komme ud over sine gamle forslidte rammer, før de omringer. Killswitch spiller stadig vrangen ud på følgesvendene, men nyeste opus rummer simpelthen ikke nytænkning nok, til at tiltrække større opmærksomhed end slattent ”old news”-mærkat. Kompetent levering af gamle tricks, men der trædes simpelthen vande, og det er en skam når nu det melodiøre rækker til langt større udforskning af spektret.

Egentlig virker ”Killswitch Engage” helt visionsløst. Gamle virkemidler, og falden på røv og albuer, når der ikke leves op til et udtryk, man allerede har perfektioneret. Fandens ærgeligt, men det vækker bare ikke den store opsigt, når flagene plantes i for længst erobret land. Læssevis af brutale forløb indbagt i sukret harmoni, og intet stikker ud som vitalt, når forudsigeligheden står med den fede hovedrolle. Trist, så trist, og at Killswitch på autopilot stadig ligger et godt stykke over genrens gennemsnit, står vel nærmere som skæld-ud til horden end decideret kompliment.

Træfsikre omkvæd dukker skam op hist og her; især på ”The Reckoning”, som er et uomtvisteligt højdepunkt, og fyldt med netop den melodiske overlegenhed, som så ofte før har gjort Killswitch´s formulariske tilgange spiselige. Et fremragende nummer, men mest af alt undtagelsen der bekræfter hvordan balancegangen mellem storladent og opblæst, simpelthen ikke mestres med vanlig snilde denne gang. Stereotypt og som oftest uden den mindeværdighed og pondus, der før har klædt det himmelråbende udtryk så godt, og vi står tilbage med en stemning der puster sig op, uden at have musklerne til at understøtte det.

Mangle komplikationer dukker altså op her, men Killswitch har bare et indiskutabelt talent, der redder dem igennem en formnedgang, uden at ende som endnu en sild i tønden. ”I Would do Anything” og ”A Light in a Darkened World”, flyder begge med udsøgt melodisk tæft, mens ”Starting Over” så absolut vinder tærren ved gentagne gennemlytninger. Fine, fine sager, men det er bare ikke nok, for et band med evner til at udfordre og forny, ikke kun sig selv, men en hel genre. Fire C´er. Pil nedad. -dennis

Kom med kommentar i vores FORUM