katatonia - last fair deal gone down
| Karakter | Udgivet | Genre | Selskab | Producer |
| CCCCC | 19.03.2001 | Gothrock | Peaceville/Nordic Metal | Katatonia |
| I øjeblikket spøjtemaler Sverige omverden med den ene fede metal udgivelse efter den anden. På sådan en helt almindelig marts udkommer
f.eks. Opeth, Soilwork og ikke mindst Katatonia med værker, som vil sætte sig spor i lang tid fremover. Katatonia har rødder i goth/doom scenen, men er på de sidste udgivelser rykket længere og længere hen imod et mere rock orienteret udtryk. På "Last Fair Deal..." præsentere Katatonia elleve sørgmodige og triste sange, som ikke efterlader meget håb for menneskeheden. Med Jonas´ fantastiske stemme i forgrunden viser bandet et gustent og desillusioneret syn på livet. Men der må dog være håb, når der skabes musik som dette. Pladen åbnes af "Dispossession" der slår de mørke toner an, med en evigt klynkende guitar. Vokalen som på tidligere udgivelser har været kriminelt tæt på Caputos fra Life of Agony er i den grad blevet forgyldt på "Last Fair Deal...". Med en imponerende evne til at give udtrykket en ærlighed og en skrøbelighed fremstår Jonas Renkse efterhånden, som Europas svar på et ikon som Maynard James Keenan (Tool/APC). Inspirationen fra A Perfect Circle vises med kraft på f.eks "Chrome". Selvom Katatonia trækker på referencer til APC og også The Cure, så bliver det hele tiden indenfor rammerne af deres eget univers. Derfor er svenskerne heller aldrig i nærheden af at blive patetiske, som så mange amerikanske bands indenfor samme genre har for vane at blive det. Lyt blot til den sørgende "Teargas", som fremstår skræmmende hudløs. Pladen igennem formår Katatonia at fremvise nye sider og vinkler af deres enorme talent. Hvilket giver hvert enkelt nummer sit eget unikke væsen. Hvis du tør lade dig indfange af Katatonias hypnotiserende mørke, så har du et værk som kommer på højde med APCs "Mer de Noms". -and |