Hovedmanden bag de mumificerede death metal faraoner i bandet Nile hedder Karl Sanders, og mens resten af Nile holder en fortjent pause i en eller anden tilsandet skummelt krypt, har Sanders haft tid til at indspille sit første solo-album, der har fået den velvalgte titel ”Saurian Meditation”.

Det næsten 10 minutter lange nummer ”Of the Sleep of Ishtar” minder med sit ambiente udtryk understøttet af disket messende skønsang lidt om en mellemøstlig udgave af svenske Arcana, mens ”Luring the Doom Serpent” får mig til at tænke på det fantastiske nummer ”Song of the Nile” fra det sublime Dead Can Dance album ”Spiritchaser”. Et nummer der også skiller sig lidt ud fra de andre er ”The Forbidden Path Across the Chasm of Self-Realization”, hvor den tidligere Morbid Angel vokalist David Vincent med kommanderende røst deklamerer en tekst, der er i fin tråd med mandens selvbevidste herremoral, som man kender den fra hans tid hos de morbide engle. 

Albummets KLART fedeste og mest aparte nummer er dog ”The Elder Gods Shrine”, der bringer mindelser om den fantastiske skæring ”Die Rache Krieg Lied der Assyriche” fra Nile albummet ”Amongst the Catacombs of Nephren-Ka” med dens blanding af etnisk percussion sat op imod hymniske og storladne slavekor. Ellers lyder hovedparten af de andre numre mest som underlægningsmusikken til en BBC drama-dokumentarfilm om Keops-pyramidens tilblivelse, bygget op med Sanders spil på forskellige former for etniske strenginstrumenter og akustiske guitarer som fundament. Jeg kunne såmænd også forestille mig, at ”Saurian Meditation” ville være glimrende at have kørende i baggrunden, mens man kværnede sig igennem den franske ægyptolog og bestseller-forfatter Christian Jacqs 5 anbefalelsesværdige bøger om Ramses II og det gamle Egyptens storhedsperiode.

”Saurian Meditation” er med andre ord et yderst kompetent udført, meget atmosfærefyldt og ofte fantastisk smukt album, men det ender også med at blive lidt vel monotont i længden i mine ører. Grunden til det skal sikkert findes i det faktum, at numrene med de omtalte undtagelser i bund og grund er bygget op på samme måde og derfor ender med at fremstå ret enslydende. En 4-5 numre af gangen kan være en behagelig og afstressende oplevelse, men efter 10 numre og en lille times spilletid må jeg indrømme, at jeg så småt begynder at få nervøse trækninger over den manglende variation og overvejer at smide noget Nile på anlægget i stedet for. Hvis man forventer noget der bare minder om metal på ”Saurian Meditation”, bliver man under alle omstændigheder svært skuffet. Lyder tanken om et helt album fyldt med noget der lidt for ofte lyder som overskydende introer/indledninger til ikke-eksisterende Nile numre tiltrækkende, kan man dog med sindsro give dette stilistisk gennemførte Karl Sanders solo-album en chance. 

Jeg var i tvivl om, hvorvidt ”Saurian Meditation” fortjener 3 store C’er eller 4 små, for i små doser er albummet som sagt rigtigt lækkert, og skæringen ”The Elder Gods Shrine” er alene næsten hele albummet værd. Nu er der jo ingen der siger, at man absolut skal høre hele albummet igennem fra ende til anden hver gang man smider ”Saurian Meditation” på anlægget, og i øvrigt bør det vel også værdsættes når en kunstner har evnerne og lysten til at træde ud af de vante rammer og prøve noget nyt, så mr. Sanders får sin 4. C i denne omgang. Så mangler vi bare et nyt Nile album, tak! -byrial