Jucifer er et af denne signatur totalt ukendt band, som hidtil så pålidelige Relapse Records åbenbart har fundet det interessant at signe. Med albummet ”If Thine Enemy Hunger” som salgsargument, kan jeg dog ikke rigtig se, hvad motivationen til at signe Jucifer mon skulle have været...

Jucifer gør sig vel først og fremmest i en gang støvet stoner-rock, der desværre synes at basere sig på søvnige, 3. rangs Black Sabbath riffs, der er ca. ligeså sindsoprivende som en temaaften på DR2 om polsk træskodans under kulturrevolutionen. Eneste afbræk fra den generiske stoner-rock døs der hænger over langt hovedparten af numrene er de få gange, hvor den kvindelige forsanger Amber Valentine ikke kvidrer som en forkølet gråspurv, men snarere lyder som en præmenstruel furie og derfor giver mindelser om udtrykket fra 90’er ’riot girls’ grupper som eksempelvis L7, Hole, Babes in Toyland og Lunachicks.

Hvad Relapse har set i Jucifer må stå hen i det uvisse. På mig virker ”If Thine Enemy Hunger” mest af alt om musikalsk sovemedicin, for i alt overvejende grad har Jucifers musik en svært søvndyssende effekt på undertegnede. Kun de nævnte mere maniske indslag sikrer ”If Thine Enemy Hunger” det 2. C i karakterregnskabet, men er man på jagt efter ægte ’riot girls’ rock er de første seje Babes in Toyland udgivelser fra start-90’erne alligevel så langt at foretrække. Denne Jucifer udgivelse er bestemt ikke et højdepunkt i Relapse Records’ ellers imponerende række af glorværdige udgivelser, og bør efter min bedste overbevisning forbigås i stilhed. Sov roligt videre. Zzzzzz... -byrial

Kom med kommentar i vores FORUM