Svenske IXXI har førhen udsendt to fuldlængder på hhv. Total Holocaust Records og Sigilla Malae. Bandet tæller endvidere folk med nuværende eller tidligere tilknytning til nyere black metal aktører som Ondskapt, Zavorash og Lifelover. Men selv med så tillokkende faktorer på plads er det endnu ikke lykkedes mig rent faktisk at få lyttet til materialet forud for dette album. Der udkommer i disse tider ganske enkelt for meget musik til, at man kan gøre sig nogen forhåbning om at nå til bunds med alt. Så en sammenligning med ”Elec Darkness” forgængernes eventuelle kvaliteter bliver ikke muligt i denne omgang.

Helt overordnet centreres de 11 kompositioner omkring black metal af tungt rockende skoling. Lyden er fyldig - og slagkraften ligeledes tilstede. Der holdes dog igen på disse fronter ved at indsnige nogle forbavsende melankolske guitarstykker, hvilket ophøjer især ”Beyond the Rupture” samt den afsluttende ”A Bitter Lesson” til nogle yderst stemningsmættede indslag. ”Sinrush” er derimod rendyrket, ganske primitiv rock, og ”Southern Tribe” tager et par skridt i retning af Celtic Frosts karakteristiske stil undervejs. På numre som disse virker den rå, snerrende vokal mest optimal. I det store hele mistes dog gennemslagskraften, da den mangler nogle mere karakterfaste ekstremiteter at spille ud mod hinanden.

Problemet med ”Elect Darkness” er, at albummet fremtriner som en musikalsk korsvej, der lige så ofte leder delelementerne væk fra hinanden, som det samler dem. Selvom det på sin vis søger at være fremadtænkende, folder det sig aldrig for alvor ud, og spilletiden på omtrent 55 minutter er meget længere end, hvad materialets kvaliteter kan bære. Udelukkes skal det ikke, at yndere af Satyricons nyere black metal/rock-hybrid vil kunne mærke en vis tiltrækningskraft fra albummet. Forskellene på de to er, at Satyricon har bedst tag på bundsolid sangskrivning, hvorimod IXXI viser størst potentiale, når den melankolske stemning inkorporeres i ellers slagkraftig rock. -guldmann

Kom med kommentar i vores FORUM