iron savior - battering ram |
| Karakter | Udgivet | Genre/Stil | Selskab | Producer |
| CCCC | 2004 | Heavy Metal | Noise/Target | -- |
|
”Very Metal” – præcis som der står bag på den vest, som Vyvyan fra ”The Young Ones” med al rimelighed også har på, når han sover eller sidder på tønden, men Iron Savior er dog en del mere fattede og formår snildt at skrue et produkt sammen inden for kategorien, der fuldstændig er til at tage og føle på. Piet Sielck er vist det eneste tilbageværende medlem fra den oprindelige line up, men som tidligere producer for Saxon såvel som Blind Guardian, og kombineret med det faktum at herren var med til at sætte Helloween i gang, så burde han da ha’ rigeligt med street-cred til at køre showet…og det har han. En pænt klassisk lyd der
smager af både tysk power og lidt Judas Priest, så tingene
er bare som de skal være, og især de effektive kor sætter
prikken over ethvert tænkeligt ”i”, når det kommer til at
mestre det faste og trodsige oprør mod kedsomhed i hverdagen.
Det er som at sidde med en af de helt klassiske skiver mellem fingrene,
blot med en langt mere solid og overbevisende produktion, der helt klart
lever op til nutidens standarder. Aldrig for prangende men blot ovenud
godt i en boldgade, der ikke altid er til at stole fuldt ud på.
- guldmann
|