Integrity bandbossen Dwid har længe fremstået som en af de mere excentriske personer på hardcore scenen. F.eks. kunne man, da albummet ”Seasons in the Size of Days” udkom i 1997, kun erhverve sig en kopi af teksterne til det, hvis man indsendte noget Hawaii memorabilia. Jeg tager virkelig ikke pis på Jer! Don Ho plader, de karakteristiske skjorter, blomsterkranse og deslige var det eneste, der kvalificerede til et byt.

Derfor overraskede det mig heller ikke synderligt, da han lige inden årtusindeskiftet fyrede det bestående band og ændrede navnet til Integrity 2000 som en slags apokalyptisk genfødsel. Desværre var den musikalske udvikling bare mildt sagt uinspireret og kedelig, så da det blev lagt på hylden, fældedes der næppe mange tårer rundt omkring i de dystre kroge. Sidste år rejste Integrity sig så fra graven igen med en nye lineup og en tilbagevenden til den stil de var kendt også elsket for – nemlig som stamfædrene af moderne, metallisk hardcore.

”To Die For” byder på otte intense hymner, hvor energien fra hardcore af den gamle skole blandes med stemningen fra et band som Slayer anno ”Seasons in the Abyss”. Kender man især Integritys gamle ”Humanity is the Devil” minialbum, så ved man også, at denne her cocktail fra det hedeste helvede fungerer noget nær optimalt for Clevelands ondeste sønner. Kort og kontant er det, men alligevel inkorporeres klassiske metalelementer som simple men stemningsfulde guitarsoli og atmosfæriske mellemstykker.

Alt forløber gnidningsløst, da det ene genreelement forstærker det andet, og derfor kan det jo heller ikke undre, at stilen har inspireret så mange nyere bands til selv at tage kampen op og forsøge sig med en videreudvikling af stilen. Lyden af Himlen der falder ned omkring ørerne på dig, har sjældent været sødere end på tracks som ”Taste my Sin”, ”Blessed Majesty” eller titelnummeret.

Vil man have en kompakt kloning af sin Slayer boks og Cro-Mags pladerne, er ”To Die For” en ganske handy løsning, der også fuldt ud leverer en infernalsk og brutal underlægningsmusik til Dommedag. Den korte spilletid skæmmer helhedsindtrykket lidt, men ellers er Dwid & Co. stadig bøhmændene, der pusler i skabet eller under sengen ved nattetid. Senere i år skulle der komme en cd/bog pakkeløsning fra Goodlife med et udpluk fra hele karrieren, så hold øje med den. Drew Carey har sagt det før, og jeg siger det gerne igen: ”Cleveland rocks!” – guldmann hin syndige

Kom med kommentar i vores FORUM