insense – s/t
Karakter Udgivet Genre Selskab Producer
CCC 05.08.02  Metallisk Hardcore This Dark Reign/Nordic Metal Tommy Hjelm
 

Størstedelen af den metalliske hardcore der dukker op i Skandinavien for tiden har det med at komme fra Sverige, men norske Insense er en undtagelse fra denne regel.

På menuen er en hybrid mellem dissonant metalcore og groovy metal, som især fungerer godt på numre som åbneren ”Factory Preset” og den hårdtslående ”Room for Less”. Tommy Hjelms produktion er knivskarp, og man kan uden problemer skelne de enkelte instrumenter fra hinanden, da de på ingen måde mudrer sammen.

Der smadres derudaf, og pludseligt brydes der ud i melodiske tiltag og skønsang til en afveksling som f.eks. i den faktisk ret smukke ”Trust Just a Few”. Disse er dog ikke altid lige heldige, og albummet mister pga. dette noget energi hen mod midten.

Insense vil gerne være maniske og dissonante, men jeg synes ikke helt, at de giver slip på tøjlerne og for alvor sparker igennem. De har dog helt klart et potentiale, så jeg vil med spænding vente og se, hvad de kan præstere næste gang. - guldmann


Kom med kommentar i vores FORUM