Der er blevet skrevet og sagt meget om det nye In Flames album allerede længe inden det var at finde på hylderne. De traditionelle Metal-fans havde på forhånd afskrevet "Reroute to Remain" som et sellout, som blot skulle sikre svenskerne yderligere kommerciel udbredelse. Nu er tiden så kommet hvor vi kan vurdere om In Flames er kørt fuldstændigt af sporet eller ikke.

Ingen tvivl om at der er sket markante ændringer i In Flames-udtrykket siden mesterværket "Clayman" fra 2000. Det er blevet lettet noget i tyngden og Daniel Bergstrands produktion har ført lyden frem til nutiden. Især Anders Friden's vokal er blevet arbejdet ind i en digital suppe af effekter, som fungerer fint til min smag. 

In Flames fremviser på "Reroute to Remain" et utroligt stort mod til at afprøve nye sider af bandets talent. Albummet er ekstremt varieret og har et nærmest futurisk snit over sig. Man kan ikke længere blot beskrive In Flames som standard Melo-død, da bandet anno 2002 er så meget mere end det.

Track by Track - En hurtigt gennemgang af de enkelte numre på albummet :

01 - Reroute to Remain - Ikke den ultimative åbner. Placere sig et sted midt imellem det gamle og det nye In Flames. .

02 - System - Så er In Flames ankommet til moderniteten. Hypermoderne metal møder svenskerdøden. Hold kæft hvor er det fedt, en af mine In Flames all-time favs.

03 - Drifter - Klassisk In Flames, som nok skal glæde Old-School fans. Masser af melodi og kraft.

04 - Trigger - Endnu et højdepunkt. Guitarerne levere både melodi og tyngde. Omkvædet er flot og massivt. 

05 - Cloud Connected - Den første single fra albummet. Absolut også et højdepunkt. Bygges op af heftige keyboard og huggende riffs.

06 - Trigger - Så er der dømt nedstemt Slipknotiansk guitar med et melodisk twist. Er du klar på In Flames' nye lyd, så elsker du det her.

07 - Dawn of a New Day - En semi-akustisk ballade med dynamik. Fremragende og med et vist MTV potentiale.

08 - Egonomic - Så er vi igen tilbage i den klassiske Melo-død stil med smæk på drengen. 

09 - Minus - Herfra løfter albummet sig hele vejen hjem.

10 - Dismiss the Cynic - Omkvædet "The mystery of times..." gnaver sig bevidst ind på folket fra den gamle skole. Spørgsmålet "Is there a limit to how many times we’ll dust ourselves off?" bliver stillet. Ren guf.

11 - Free Fall - Ultramelodisk. En sang jeg bare ikke kan slippe.

12 - Dark Signs - Igen et lidt mere klassisk In Flames track. 

13 - Metaphor - Afdæmpet sag med et melankolsk/folk strejf fra violinen. En fremragende og modig In Flames sang.

14 - Black & White - Futurisk metal som samler sine virkemidler fra alle 4 verdenshjørner. Den perfekte kulmination på et stort album. -and

Kom med kommentar i vores FORUM