in flames - clayman

Karakter Udgivet Genre Selskab Producer
CCCCC 25.07.00 Heavy Metal Nuclear Blast Fredrik Nordstrom

 

In Flames er et rutineret svensk band med rødder nede i dødsmetallet. "Clayman" er deres 7. udgivelse, som skal følge op på "Colony" der gav bandet et gennembrud på verdensscenen. Der er dømt klassisk melodisk heavy metal tilsat en masse nytænkning. 

Fra åbneren "Bullet Ride" bliver banket i gang er man klar over at det er en sensationel fed skive, som også er en af årets vigtigste for metal scenen. Bandet formår nemlig at forene den klassiske metals dyder som melodi og harmoni med den moderne metals snerrende underspillet brutalitet. 

Dette er pladen, som kan få heavy metal ind i varmen igen, efter at grungen knuste og latterliggjorde firsernes stor metal scene. Ligesom grungen var et oprør mod den glitrende og klistrede hairrock, er den melodiske metals revival idag et modtræk til den piercede og selvmedlidende ungdomskultur, som præger rocken i år 2000. 

Mangler du beviser så lyt til "Clayman"s vidunderlige lyd af nye vinde.