infernäl mäjesty - one who points to death |
|
infernäl mäjesty - one who points to death |
| Karakter | Udgivet | Genre/Stil | Selskab | Producer |
| CCCC | 22.06.04 | Death/Thrash | Black Lotus/VME | ?? |
|
’Hvem kan lyde mest som Slayer?’ Listen over bands der ville kunne deltage i ovennævnte hypotetiske konkurrence er ikke just kort. Canadiske Infernäl Mäjesty ville dog med deres semi-legendariske debutalbum ”None Shall Defy” fra 1987 sikkert være et ret godt bud på en mulig vinder. Produktionen på ”One Who Points to Death” lyder da også tilnærmelsesvis som i de glade 80’ere; mørk og undergrundsagtig i lighed med f.eks. de tidlige Slayer udgivelser ”Show No Mercy” og ”Hell Awaits”, dog med et let dødsmetal præg. Bandets brug af eksorbitante mængder læder og nitter minder også lidt om de tidlige og nu ret notorisk billeder fra Slayers spæde start. Numre som “Death of Heaven”, “Hysterion Proteron” og ”Virgin Blood Tastes Purest at Night” kunne såmænd sagtens gå for at være overskydende materiale fra ”Hell Awaits”, hvis ikke lige det var fordi forsanger Chris Bailey har en noget mere growlende vokal end Tom Araya havde i de glade 80’ere. Infernäl Mäjesty lyder egentlig håbløst forældede i forhold til nyere bands som The Haunted, Carnal Forge eller Scarve, men det ender faktisk bare med at blive en force for ”One Who Points to Death”, i hvert fald hvis man som undertegnede har nostalgiske minder om dengang Slayer, Dark Angel, Nasty Savage og netop Infernäl Mäjesty var nogle af de mest ekstreme bands verden endnu havde set. Jeg er derfor lidt usikker på, hvad nyere fans af moderne thrash vil kunne få ud af ”One Who Points to Death”, men de lidt ældre fans af old school thrash metal kan roligt tjekke Infernäl Mäjesty anno 2004 ud, for de lyder egentlig forbavsende meget som de i sin tid gjorde på ”None Shall Defy”. Thrash it up! -byrial
|