Impaled var oprindelig en udbrydergruppe fra Exhumed, og sammen med netop Exhumed har Impaled med deres to forrige albums “The Dead Shall Dead Remain” og “Mondo Medicale” vel været de fremmeste eksponenter for den gustne blanding af gory grind og heftig death metal, som Carcass nærmest egenhændigt introducerede for verden i slutningen af 80’erne og finpudsede i starten af 90’erne. 

Det nye Impaled album ”Death After Life” er vanen tro udstyret med et passende blodigt og makabert cover-artwork, som det hører sig til. Mere overraskende er det, at ”Death After Life” er produceret af den tidligere Mr. Bungle og Faith No More guitarist Trey Spruance, og desværre har det resulteret i en meget mørk og ret udynamisk lyd. Da Impaled på det nye album i nogen grad har udviklet sig fra heftig grind hen imod et mere midtempo death metal udtryk, er Spruances produktion efter min mening ikke ideel. Hvis vi skal blive i sammenligningen med Carcass, svarer det til hvis ”Heartwork” havde fået den skumle produktion fra ”Reek of Putrefaction”, i stedet for den klare og dynamiske produktion albummet heldigvis endte ud med. 

Rent musikalsk er der derimod ikke så meget at klandre Impaled for; numre som ”Gutless”, ”Preservation of Death”, ”Medical Waste” og ”Dead Alive” har den for genren rette fængende kombination af en snerrende vokal vekslende med dybe growls, syge leads og både tunge og mere uptempo passager. I lighed med Carcass sublime album ”Necroticism, Descanting the Insalubrious” har Impaled også på ”Death After Life” inkorporeret en masse små fede introer og interludes som f.eks. ”Goreverture”, ”Theatre of Operations”, ”Critical Condition” og den afsluttende ”Coda Morte”, hvor mere eller mindre psykotiske læger og retsmedicinere koldt og kynisk diskuterer diverse kirurgiske uhyrligheder. 

Rent personlig må jeg sige, at ”Anatomy is Destiny”, det forrige album fra de ligesindede i Exhumed, tiltaler mig lidt mere end ”Death After Life” gør; specielt pga. den suveræne Neil Kernon produktion og de forbedrede og ret melodiske guitarsoli på ”Anatomy is Destiny”. Det nye Impaled album er som sagt knapt så velproduceret, og soloerne er heller ikke på helt samme niveau som hos Exhumed, men det ændrer ikke på det faktum, at ”Death After Life” er et stensikkert køb for både fans af de gamle Impaled og Exhumed albums, og så sandelig også for dem der som jeg stadig begræder salige Carcass’ alt for tidlige bortgang som band. Impaled trækker tænder ud… UDEN bedøvelse! –byrial

Kom med kommentar i vores FORUM