Anerne til power metal institutionen Iced Earths nye og 8. studiealbum ”Framing Armageddon” skal rent faktisk findes helt tilbage i år 1998. Frøet til mainman, komponist og guitarist Jon Schaffers stort udtænkte ’Something Wicked’ koncept blev nemlig sået på udgivelsen ”Something Wicked This Way Comes” i form af albummets sammenbundne 3 sidste numre ”Prophecy, ”Birth of the Wicked” og ”The Coming Curse”.

Her næsten et årti senere fuldbyrder Iced Earth så ’Something Wicked’ konceptet på ”Framing Armageddon”. Eller fuldbyrder og fuldbyrder, for albummet har undertitlen ”(Something Wicked Part 1)”, der med andre ord indikerer at den endelige afslutning på ’Something Wicked’ sagaen stadig venter engang ude i fremtiden i form af part 2.

Tim ”Ripper” Owens er stadig vokalt i front for Iced Earth, mens hverken den tidligere Death trommeslager Richard Christy eller trommegeniet Bobby Jarzombek længere er at finde i holdopstillingen. En gammel bekendt i Iced Earth regi i form af Brent Smedley står dog for en fyldestgørende præstation bag trommesættet, og i producerstolen har Iced Earth atter engang gjort brug af Jim Morris, medejer af det notorisk Morrisound studie, så det meste er således ved det vante i camp Iced Earth, hvad angår det ydre rammer.

Rent musikalsk er der heller ikke de store overraskelser at finde på ”Framing Armageddon”, der lyder umiskendeligt som Iced Earth, men hvad gør dét, når så få (hvis noget?) bands formår at spille US power metal så pur og rendyrket, som netop Jon Schaffer og Co. gør? Iced Earth leverer i hvert fald på ”Framing Armageddon” det, deres fanskare har hungret efter i over 3 år. Så lever fansene sikkert gerne med at det er så som så med de musikalske nyskabelser. Sagt med andre ord er det nye album altså ikke rigtig en udgivelse, der for alvor peger frem for Iced Earth, men snarere et album der bevarer status quo og præsenterer Iced Earth i ’vante rammer’, om man så må sige.

Især første halvdel er med numre som ”Something Wicked Part 1”, “Setian Massacre”, og ”Ten Thousand Strong” leveringsdygtig i de knusende US power metal hymner, som næsten er blevet synonym med navnet Iced Earth, mens den hævdvundne formular brydes lidt med inkluderingen af et velklingende hammondorgel på højdepunktet ”The Domino Decree”. Albummet går dog en smule i tomgang ca. midtvejs med f.eks. den mindre veloplagte og midtempo ”Order of the Rose” og den alt for langtrukne og knap 10 minutter lange ”The Clouding”. Heldigvis retter sidste tredjedel af albummet op på sagerne med solide skæringer som ”Infiltrate and Assimilate”, titelnummeret og den pompøse ”When Stars Collide (Born is He)”.

Hvis der skal droppes lidt yderligere malurt i bægeret, må det gå på de mange interludes og ’introer’ som det nye album er så rigt på; ud af udgivelsens 19 numre er rundt regnet en tredjedel at betragte som små lydlige stemningsbilleder, som uden tvivl er tiltænkt at skulle understrege den konceptuelle storyline, men som efter min mening i længden går lidt ud over brugervenligheden ved denne næsten 70 minutter lange (og derfor også FOR lange) udgivelse. Jeg har i hvert fald ved afspilning af ”Framing Armageddon” taget mig selv i for det meste at programmere min CD-afspiller, så kun de regulære power metal tracks får tildelt spilletid.

Den evindelige (og akademiske) diskussion blandt Iced Earth fans om hvorvidt bandets tidligere sanger Matthew Barlow lige ville have kunnet tilføre ”Framing Armageddon” det sidste pift, vil jeg undlade at deltage i. Hvis og hvis. Jeg konstaterer blot at Tim ’Ripper’ Owens ligesom på ”The Glorious Burden” gør et endog ganske overbevisende stykke arbejde på ”Framing Armageddon”, selvom albummet dog ikke når op på niveauet fra min personlige Iced Earth favorit, den melankolske og mørkmelodiske perle ”Burnt Offerings” fra 1995, og heller ikke den storslåede treleddede ”Gettysburg 1863” komposition fra 2004 formår Iced Earth anno 2007 helt at matche i storhed. Derimod ligger den nye udgivelse sig efter min mening rent kvalitets og udtryksmæssigt fint ind i rækken af Iced Earth albums som ”The Dark Saga”, ”Something Wicked This Way Comes” og ”Horror Show”, men lad os nu endelig vente med at fælde den endegyldige konklusion indtil part 2 i ’Something Wicked’ konceptet formentlig udgives engang i 2008. Godt begyndt er som bekendt halvt fuldendt... -byrial

Kom med kommentar i vores FORUM