Bag det noget anonyme og spartanske navn I gemmer der sig et nysammensat band bestående af velkendte musikere fra såvel Immortal, Enslaved, Gorgoroth og SAHG, og det første resultat af disse notabiliteters kombinerede indsats forelægger nu i form af debutalbummet ”Between Two Worlds”, udgivet på tyske Nuclear Blast Records.

Kombinationen af forsanger Abbaths hæse stemme og Demonaz’s tekstlige univers kender man jo fra Immortal, så selvfølgelig vil vokalen og den efterhånden lidt stereotype lyrik om den onde, onde sne og natur i vor mægtige Norden straks resultere i at I’s debutalbum pr. automatik vil blive holdt op imod Immortal. I stedet for blot rent mekanisk at fortsætte hvor Immortal slap på deres foreløbigt sidste album ”Sons of Northern Darkness”, lader I dog jævnfør albummets titel snarere to verdener mødes rent musikalsk på ”Between Two Worlds”, nemlig black metal og hardrock.

I stedet for at resultere i en omgang regulær black’n’roll ad modus Nocturnal Breed, Aura Noir eller vores egne Horned Almighty, lyder I dog mere som noget man måske i stedet for burde kalde ’rocket black metal’. I fremstår nemlig noget mere kommercielle og knapt så smadrede som de nævnte deciderede black’n’roll bands, hvilket produktionen på ”Between Two Worlds” måske har en god del af ’skylden’ for. Produktionen er i mine ører blevet lidt for pæn og poleret til den slags musik I praktiserer; jeg havde nok foretrukket en noget mere skramlet og rå lyd til ”Between Two Worlds”, så de mere rockede og tøjlesløse sider af albummet var kommet lidt mere frem til overfladen. Dermed ikke sagt at ”Between Two Worlds” absolut burde have haft en decideret lo-fi produktion som eksempelvis DarkThrone benytter sig af, men en smule mere kant ville efter min mening have været ønskværdig.

Desuden fornemmer jeg lidt at den gode Abbath ligger en smule bånd på sig selv rent vokalt på ”Between Two Worlds”; bevares man kan da sagtens høre at det er ham, men der mangler sgu lidt fandenivoldskhed sammenlignet med mandens udgydelser i Immortal regi.

Generelt synes følgende ligning at gøre sig gældende mht. ”Between Two Worlds”: Jo højere tempoet er, jo mere rykker albummet. Højdepunkterne på udgivelsen er nemlig i mine ører numre som ”The Storm I Ride”, ”Battalions” og ”Cursed We Are”, hvor intensitetsniveauet er mere opskruet, og hvor black metal elementerne er lidt mere fremtrædende, imens de tungere og mere tempomæssigt beherskede skæringer har lidt sværere ved at få undertegnede op af stolen i helt samme grad. Dog er ”Mountains” og ”Days of North Winds” også ganske fængende med deres mere midtempo approach. Sjovt nok er det så også de hurtigere numre, der minder mest om Immortal, så måske spiller det i den sammenhæng ind at man lidt har gået og savnet de gode, gamle ’Sons of Northern Darkness’?

Alt i alt er I kommet ganske fint fra land med debutalbummet ”Between Two Worlds”; det er ikke just noget mesterværk, men dog en overbevisende start. Da ellers opløste Immortal jo nu øjensynligt igen rører på sig, kan ”Between Two Worlds” i hvert fald som minimum være med til at minimere ventetiden frem imod en ny Immortal udgivelse betragteligt. En mulig opfølger til ”Between Two Worlds” bør dog efter min mening bestræbe sig på at differentiere sig lidt mere fra Immortal udtrykket og samtidig få et lidt mere løssluppent og beskidt rock-udtryk fremmanet i musikken. -byrial

Kom med kommentar i vores FORUM