Imponerende nok er den svenske death metal institution Hypocrisy med udgivelsen af ”Virus” nu oppe på 10. studiealbums, og den på papiret største forandring siden sidste album ”The Arrival” er vel, at den oprindelige trommeslager Lars Szöke efter mange års trofast tjeneste er blevet erstattet af den voluminøse trommebamse Horgh, der jo tidligere ’slog’ sine folder i Grimfist og mægtige Immortal. Ikke ligefrem nogen dårlig erstatning når det nu skulle være…

Allerede på det første regulære nummer efter introen, ”Warpath”, skruer Hypocrisy bissen på med en omgang hurtig death metal i højeste gear, og der slækkes ikke væsentligt på intensitetsniveauet på skæringer som ”Scrutinized”, ”Craving For Another Killing” og ”Blooddrenched”. På nummeret ”Let The Knife Do The Talking” bliver man så introduceret til det Hypocrisy efter min mening magter allerbedst, nemlig at spille de helt slæbetunge death metal hymner med et på én gang ædende ondt og samtidigt melankolsk udtryk; noget som man også finder på de efterfølgende ”A Thousand Lies” og ”Incised Before I’ve Ceased”. Helt episk bliver det på den afsluttende ”Living To Die”, hvor Tägtgren beviser, at han rent faktisk også kan synge i mere traditionel forstand.

I mine ører hører ”Virus” til i den bedste tredjedel af den efterhånden bugnende række af Hypocrisy udgivelser; albummet er meget bedre end den svage og forfejlede ”Catch 22” udgivelse og også marginalt bedre end den forrige ”The Arrival” skive, der ellers var en slags tilbagevenden til de gamle oprindelige Hypocrisy dyder. Med ”Virus” har Hypocrisy taget endnu et skridt hen imod det udtryk, der i sin tid gjorde albums som ”Osculum Obscenum” og ”The Fourth Dimension” til semi-klassikere i manges bevidsthed, herunder undertegnedes. Noget siger mig, at tilførslen af Horgh til Tägtgrens hjertebarn Hypocrisy har været med til at tilføre bandet ny energi og virkelyst, for ”Virus” er noget nær det mest veloplagte Hypocrisy album i lang tid. CCCC½. -byrial

Kom med kommentar i vores FORUM