Utroligt nok mærker man allerede på åbneren, ”Skullsplitting Manifest”, at Århus’ nyligt åbnede division for black metal terror er blevet endnu mere catchy, grænsende til det flabede, i den ligefremme sangskrivning, og det kan kun være de mest sølle svin, der ikke straks lader sig medrive totalt, når Horned Almighty først er kommet godt i gang med deres kram. ”Degradation Song” er derimod en langsommere, sejtrækkende tramper, men på favoritten her, ”In Torture we Trust” får tempoet en tand opad igen, og finalen, ”To the Lord our Lives” er også en bidsk sag uden så meget pis. Det ekstra fede ved stemningen denne gang er, at de på lydsiden har ramt den helt rette følelse af en smadret båndoptager, der står for sig selv i hjørnet af en mørk og fugtig kælder og larmer løs, som var det ved at tage livet af den. Lo-Fi kan resulterer i mange ulykker, der blot dækker over dårligt håndværk, men mestres disciplinen som her, er det ren kunst.

Sargeist er med deres infernalsk forpinte udtryk straks en noget anderledes sparringspartner, selvom de stadig umiskendeligt ligger i den helt tunge ende af oldschool spektret. Ikke umiddelbart fængende på samme facon, så man sidder diskret og vipper med fødderne, men brug lidt tid på i sindet at fremmane den overskyede håbløshed på en virkelig dårlig dag uden ende, og så er det ikke helt ved siden at det territorium, som Sargeist opererer i. Vokalen især kunne godt tænkes at være grobund for et par koldsvedsprægede, natlige oplevelser. Slet ikke for folk med hang til det nysselige og sobre, men de bør alligevel også bare holde sig langt væk fra festen her!

Overordnet set kommer Horned Almighty dog alligevel ud som vinderen af de to, da de virkelig har oparbejdet et stærkt individuelt udtryk, men alligevel aldrig bryder lænkerne af den smalle genres konventioner, og det i sig selv må jo siges at være en jævnt prisværdig bedrift. Jeg er forvisset om, at ”Black Metal Jesus” nok skal blive årets julegave til dine indre dæmoner, når skiven lander til december - vær blot klar til at overgive krop og sjæl der, når det endelig går løs… - guldmann