hopesfall - a types
Karakter Udgivet Genre/Stil Selskab Producer
CCCC 02.11.04 Emo/Rock Trustkill/RR/Bonnier Music Haigler
 

I forhold til Hopesfalls første album på Trustkill "The Satellite Years" har bandet skåret væsentligt ned på HC elementerne. Den aggressive stil med spandevis af skrig og breakdowns blandet op i det melodiske snit er forsvundet til fordel for en mere søgende og fremfor alt rockende tilgang. "A Types" er uden tvivl et album som vil dele vandene hos gamle fans af Hopesfall.

Uanset hvordan jeg vender og drejer dette album, så bliver det åbningsnummeret "It Happens" som render med pokalen for albummets højdepunkt. Det nummer viser et band med et enorm potentiale i forhold til disciplinen sangskrivning. Stemningerne væves flot ind i hinanden og et følsomt og medrivende resultat opnås. Resten af albummet er bestemt også på et pænt niveau, dog uden at komme op på siden af åbningen.

Ligesom på "The Satellite Years" er artworket på "A Types" et helt kapitel for sig selv. Det er et foretagende ved navn The End som har skabt den fantastiske grafik, som i meget høj grad går i spænd med musikkens drømmende og svævende univers. I min helhedsvurdering af "A Types" sikre indpakningen det sidste C i karakteren. -and










Kom med kommentar i vores FORUM